Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Multimediedesigner

Vil du designe fremtiden? Bliv Multimediedesigner.

3 linjer på Multimediedesign – vælg din vej!

Er du vild med teknologi og æstetik? Drømmer du om at skabe digitale oplevelser, der fanger øjet, er nytænkende og brugervenlige? Så er uddannelsen til Multimediedesigner lige noget for dig! Du får visuelle og tekniske skills, så du kan forme morgendagens digitale verden.

Hvad lærer du så helt konkret?

Forestil dig at være designer af intuitive digitale løsninger såsom hjemmesider og apps (UI/UX), bygge dem op fra bunden med fængende features (kode), og samtidig skabe engagerende videoer og SoMe-kampagner, der fanger folks opmærksomhed (content creation).

På uddannelsen dykker vi blandt andet ned i:

  • UI (User Interface) design: Hvordan du laver visuelt appellerende interfaces.
  • UX (User Experience) design: Hvordan du sikrer den bedste oplevelse for brugeren.
  • Kode: Lær at bygge dynamiske og funktionelle digitale løsninger.
  • Content creation: Produktion af video, billeder og andet fedt indhold til sociale medier og web.

Vi tror på, at du lærer bedst ved at gøre det selv. Derfor kommer du fra starten til at arbejde praktisk med en række professionelle programmer inden for design, kode og content creation. Vi er ajour med den teknologiske udvikling og holder øje med, hvad virksomheder har brug for – også indenfor AI.

På Zealand får du også mulighed for at udfolde dig i vores forskellige labs, hvor der er plads til at nørde med bl.a. video, kode eller podcast sammen med dine medstuderende. Du bliver en del af et fællesskab af unge, der deler din passion for teknologi og design.

Bliv klogere på de 3 linjer på Multimediedesigner-uddannelsen

  • Spil-linje i Køge (vinterstart): Er du vild med spiluniverser og digital storytelling? På spil-linjen bruger vi spil som en kreativ ramme til at arbejde med design, kode og interaktive medier. Det er ikke en spiludvikleruddannelse – du bliver multimediedesigner, men med spil som tema i dine projekter og opgaver. Du dykker ned i karakterdesign, storytelling, spilmekanik og visuel formidling, og lærer at skabe digitale løsninger, der både engagerer og kommunikerer.

 

  • Multimediedesigner Classic – Den brede vej til digital kreativitet: Er du hooked på hele spektret af digital design og udvikling? Uanset om det er sommeroptaget i Køge, Slagelse eller Nykøbing Falster, så får du her den fulde pakke: UI, UX, webudvikling og content creation. Gør dig klar til at mestre alle disciplinerne! På 3. semester kan du også fordybe dig yderligere gennem valgfag, hvor du specialiserer dig i netop det område, du brænder mest for – for eksempel indenfor animation, frontend eller visuel formidling.

 

  • Online Multimediedesign Classic (opstart sommer 2026)

    Vil du læse til Multimediedesigner, men med maksimal fleksibilitet? Online-linjen giver dig mulighed for at tage uddannelsen digitalt, så du kan kombinere studiet med dit liv, uanset hvor du befinder dig. Det er klassisk Multimediedesign – bare i en online version.

 

Bare rolig – du behøver ikke være kodehaj fra start! Mange tror, at man skal kunne kode, før man starter på multimediedesign, men det skal du ikke. Vi starter fra bunden og lærer dig de nødvendige skills step-by-step. Det vigtigste er din interesse og motivation for at lære!

 

Hvad kan du blive?

Der er mange spændende muligheder med en uddannelse som multimediedesigner, hvor du kan være med til at forme fremtidens digitale oplevelser.

Du kan blandt andet arbejde som:

  • UI/UX Designer: Skab intuitive og æstetiske brugeroplevelser.
  • Webudvikler: Byg fremtidens websites og apps.
  • Content manager: Producer engagerende videoer, billeder og SoMe-indhold.

Du kan fx få titler som: UI/UX designer, Webudvikler, Content manager, Video content creator, SoMe specialist og meget mere.

Drømmer du om at starte dit eget? Vi hepper på iværksætteri! Uddannelsen giver dig et solidt fundament for at tænke innovativt og måske endda starte din egen digitale virksomhed. Du vil møde undervisere, der selv har erfaring med iværksætteri, og der er mulighed for sparring og vejledning.

Lyder det som noget for dig?

Så tjek uddannelsen ud! Du er måske den næste, der sætter dit præg på den digitale verden. Kom til Åbent hus i uge 9 eller besøg os som studerende for en dag.

 

Læs videre på en Top-Up Bachelor

Zealand: Digital Konceptudvikling, Innovation og Entrepreneurship og Webudvikling

KEA: Design og business, Digital Konceptudvikling og Webudvikling

CPH Business: Dataanalyse, E-handel, Innovation og Entrepreneurship og Webudvikling

Få job inden for:
  • Frontendudvikler
  • Web & grafisk design
  • Content manager & creator
  • Videoproduktion
  • E-commerce developer

Hvordan ansøger du?
Læs mere om ansøgningskriterier, ansøgningsfrister, åbent hus m.m. i vores FAQ

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål omkring uddannelsen kan du kontakte vores optagelseskontor på telefon 5076 2830 — eller pr. mail: optag@zealand.dk

TitelMultimediedesigner
Niveau Erhvervsakademi (EAK)
Varighed 2 år
ECTS point120
SprogDansk
Studiestart Sommerstudiestart 2025: Onsdag den 27. august (uge 35)
Vinterstudiestart 2026: Onsdag den 28. januar (uge 5)
Steder Bispegade 5, 4800 Nykøbing F
Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse
Lyngvej 21, 4600 Køge
Lignende Datamatiker, IT-teknolog

et close-up af en smilende kvindelig studerende

Hvordan er det at være Multimediedesigner?

Hør Kristines historie

Hvad indeholder uddannelsen?

Lær mere om uddannelsen

Uddannelsens indhold

Hvad lærer du?

Du bliver trænet i alt fra grafisk formidling til de mere tekniske ting som webudvikling og videoproduktion. Vi blander teori med masser af hands-on opgaver, så du hurtigt får omsat din viden til praksis. Underviserne kommer fra branchen, så du får direkte indblik i, hvordan tingene foregår i den virkelige verden – ofte gennem spændende cases og projekter i samarbejde med virksomheder.

Samtidig kan du selv sætte dit præg på din uddannelse ved at vælge den linje, der matcher din vibe:

  • Spil-linjen i Køge (vinterstart) – for dig, der elsker spiluniverser, karakterdesign og digital storytelling. Her bruger du spil som ramme til at arbejde med design, kode og interaktive medier.
  • Den brede vej til digital kreativitet (sommeroptag i Køge, Slagelse & Nykøbing F.) – for dig, der vil have hele pakken: UI, UX, webudvikling og content creation. Her får du et bredt fundament og kan senere specialisere dig gennem valgfag.
  • Online Multimediedesign Classic (fra sommer 2026) – for dig, der vil tage Multimediedesign med fleksibilitet. Det er den klassiske uddannelse – bare i en online version, så du kan studere, uanset hvor du er.

 

Hvordan er hverdagen?
Du kan forvente en blanding af holdundervisning, hvor du dykker ned i teorien, og workshops, hvor du får hands-on erfaring med de nyeste værktøjer.  Sammen løser I spændende projekter i teams, og vi tager på virksomhedsbesøg for at se, hvordan det hele fungerer i praksis. Du kommer til at arbejde med både case- og projektopgaver, så du hele tiden bliver udfordret og udvikler dine færdigheder. Undervisningen veksler mellem korte oplæg og praktiske øvelser, så du får masser af konkrete kompetencer.

 

Uddannelsens opbygning:

Uddannelsen er bygget op over fire semestre, hvor du gradvist bygger dine kompetencer:

  1. Semester 1: Her får du undervisning og arbejder i teams på forskellige projekter baseret på aktuelle cases. Du lærer de grundlæggende værktøjer og metoder inden for multimediedesign.
  2. Semester 2: Undervisningen fortsætter, og du kommer til at arbejde med konkrete erhvervscases. Det giver dig et godt indblik i, hvordan dine færdigheder kan bruges i virkeligheden.
  3. Semester 3: Nu kan du vælge valgfag, så du kan begynde at specialisere dig inden for det område, der interesserer dig mest. Der er fokus på job og karriereveje. Og der er mulighed for at vælge internationale valgfag, hvor du møder internationale studerende fra vores Erasmus partnere.
  4. Semester 4: Du afslutter uddannelsen med et 10 ugers praktikforløb i en virksomhed i Danmark eller udlandet, hvor du får mulighed for at afprøve dine evner i praksis og arbejde med din hovedopgave. Det er også muligt at komme i praktik online.

Lyder det spændende? Du bliver en del af et kreativt fællesskab, hvor du møder andre tech- og designinteresserede. Sammen udforsker I den digitale verden og hjælper hinanden på vejen.

Klar til at springe ud i det?

Adgangskrav

Du skal have en af følgende uddannelser:

  • Studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx), højere forberedelseseksamen (hf) eller eux samt engelsk C og enten matematik C, virksomhedsøkonomi C eller erhvervsøkonomi C
  • En af erhvervsuddannelserne: film- og tv-produktionsuddannelsen (trin 2), fotograf, mediegrafiker (trin 2), teknisk designer, skiltetekniker, digital media, grafisk tekniker eller data- og kommunikationsuddannelsen (med specialer)
    Anden erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed suppleret med engelsk C og enten matematik C, virksomhedsøkonomi C eller erhvervsøkonomi C
  • Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne samt engelsk C

Bemærk!
Fag, som er specifikke adgangskrav, skal være bestået.

Hvis du har et udenlandsk adgangsgrundlag skal du dokumentere, at du har bestået Studieprøven og alle dens delelementer, for at kunne blive optaget på dansksprogede uddannelser på Zealand. Såfremt du på anden måde kan dokumenter dansk på et tilsvarende niveau som ovennævnte, kan du bede om en individuel vurdering.

Hvis du er fra et andet nordisk land og dansk, norsk eller svensk indgik i din adgangsgivende eksamen, skal du normalt ikke tage en danskprøve.

Studieordning
Praktik

Alle fuldtidsuddannelser på Zealand indeholder en obligatorisk praktikperiode på mellem 10 og 40 uger.

Praktikperiodens varighed og placering varierer afhængigt af uddannelsen, men som hovedregel ligger praktikken på det sidste semester af uddannelsen, og bliver efterfulgt af dit afsluttende projekt.

Læs mere

SU

Når du læser på en videregående fuldtidsuddannelse hos Zealand, kan du søge om SU.

Læs mere om SU her

Transportrabat

Studerende på videregående uddannelser (som er godkendt til SU) kan få rabat på abonnementskort til bus og tog i Danmark.

Læs mere om transportrabat her

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål