Arbejdsmiljøkoordinator
Med en arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet indenfor bygge- og anlægsområdet lærer du at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.
Introduktion
Du vil blive klædt på til at håndtere en byggebranche i rivende udvikling, som hele tiden stiller nye krav til arbejdsmiljø, arbejdsgange, samarbejde og sikkerhed på byggepladsen. Med den fornødne viden om arbejdsmiljø vil du kunne spille en vigtig rolle for sikkerheden på byggepladsen allerede når byggeprojektet starter.
Kompetencer
- Arbejdsmiljø
- Arbejdsprocesser
- Samarbejde
Du får viden om
Du erhverver dig fornøden viden om arbejdsmiljø (AM) og vil kunne medvirke til at AM-arbejdet foregår på en systematisk måde ved hjælp af digitale værktøjer.
Du vil blive grundigt introduceret for, hvad man som koordinator kan forvente af en bygherre og du lærer at identificere og handle på konflikter med relevante pædagogiske hjælpemidler. Du vil få et indblik i hvordan en koordinators hverdag ser ud og hvilket behov for dokumentation der er for din AM-indsats. På uddannelsen arbejder du bl.a. med forventninger og aftaler med bygherre, kortlægning og vurdering af arbejdsmiljø, udarbejdelse af plan og journal for sikkerhed og sundhed, tilstedeværelse og tilsyn og samarbejde på byggepladsen.
Kompetencer og udbytte
Du får det nødvendige kendskab til tidssvarende regler, arbejdsgange, beslutningsprocesser, værktøjer og kommunikationsmetoder til at sikre og styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på bygge og anlægspladser, sådan så du sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Du får kompetencer til at udarbejde journaler og gennemføre møder, samt lave risikoanalyser ved hjælp af tjekskemaer og indikatorer.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Vigtigt at vide
Der er mange ting at være opmærksom på, når du tilmelder sig en uddannelse eller et fag. Derfor har vi herunder samlet de vigtigste informationer, du skal bruge, inden du tilmelder dig.
Efter din tilmelding til uddannelsen, vil du blive bedt om at uploade eksamensbeviser og dokumentation for din erhvervserfaring, hvis nødvendigt.
Er du i tvivl om, hvorvidt din uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring er adgangsgivende til uddannelsen, så kan du få lavet en realkompetencevurdering. Det er en individuel vurdering, hvor du har mulighed for at få anerkendt de kompetencer, den viden og de færdigheder, som du har erhvervet dig gennem dit arbejdsliv, frivillige aktiviteter, kurser m.m., men som du ikke har et formelt bevis på. Du kan læse mere her.
Når du tilmelder dig faget, vil der stå hvor meget du kan forvente i litteraturudgifter.
Når du har tilmeldt dig vil du inden studiestart få tilsendt litteraturliste enten via vores intranet Moodle eller på mail.
Pris
Prisen dækker kun deltagergebyr.
Ved betaling gennem jobcenteret pålægges taxametertilskud oven i deltagergebyret.
Betaling
Du skal være opmærksom på, at betaling for deltagelse sker før undervisningsstart.
Tilskud
Der findes forskellige former for tilskud og fonde, du kan søge. Du søger om tilskud efter, at du har tilmeldt dig uddannelsen. Du kan læse mere om dine muligheder for tilskud her.
Deltidsuddannelse på Zealand er tilrettelagt, så du kan balancere dit job og familieliv i studieperioden. Men undervejs i dit studie vil du selvfølgelig skulle organisere/planlægge din tid efter behov undervejs. Det er meget individuelt, hvad man har behov for at lægge i et uddannelsesforløb, og der er også forskel på uddannelser og fag – men en tommelfingerregel er, Som udgangspunkt kommer du til at bruge det samme antal timer på forberedelse og opgaver hjemmefra, som du modtager undervisningstimer. Så er du for eksempel til undervisning på dit hold 3 timer om ugen, vil du skulle afsætte omtrent det samme på forberedelse og opgaver hjemmefra. I nogle kortere perioder vil du opleve, at du studerer og læser mere intenst, for eksempel i forbindelse med opgaveskrivning, eksamen eller i gruppearbejde. Er du i tvivl om omfang og tidsforbrug, så kan du altid kontakte de medarbejdere, der er tilknyttet din uddannelse eller det fag, du ønsker at tage.
Har du brug for at få opfrisket at læse akademiske tekster, skrive et projekt, en synopsis eller tage notater? Så har vi kurser, der er skræddersyet til at hjælpe dig godt i gang, inden du starter på din Diplom i Ledelse.
Du kan læse mere om kurserne
Hvorfor er en efteruddannelse god for dig?
Med en efteruddannelse får du muligheden for at styrke dine kompetencer og karrieremuligheder. Du kan læse mere om økonomi, tilskudsmuligheder, skræddersyede forløb og tilbud til virksomheder. Få mere viden og læs mere her.