Studiestart Holbæk
Vi glæder os rigtig meget til at byde dig velkommen til din studiestart:
Onsdag den 26. august 2026 kl. 9.00
HUSC, Anders Larsensvej 7-9, 4300 Holbæk
Studiestarten strækker sig over 3 dage og vil byde på både socialt og fagligt indhold. Det er nogle vigtige dage, som giver dig et godt fundament for at møde dine nye medstuderende – og på sigt – måske arbejdskollegaer.
Har du lyst til at se dit studiested, inden du starter?
Hvis du har lyst til at se undervisningslokalerne, kantinen og udeområderne på Campus Holbæk, inden du starter på dit nye studie, er du velkommen til at kontakte os – så giver vi en rundvisning! Du kan kontakte os fra mandag den 10. august. Skriv til Randi eller Iben på husc@holb.dk, så laver vi en aftale om, hvornår du kan komme forbi.
Computer (PC)
Det er vigtigt, at du medbringer din computer, da dine tutorer vil introducere dig til undervisningsværktøjer, som du får brug for i undervisningen. Du vil også møde dine undervisere og desuden modtage tips og tricks til og information om dit nye studie. Der vil også være gode studieråd at hente om bl.a. ”sunde” studievaner fra tutorerne.
Vi ser frem til at komme i gang og lære jer alle at kende!
Adgang til bygningen
Zealand i Holbæk holder til hos Holbæk Uddannelses- og Studiecenter (HUSC), og huset har åbent alle hverdage mellem 07.30 og 16.30.
HUSCs kontor har åbent de fleste hverdage fra 09.00 -12.00.
Find vej og parkering
Hvor bor vi?
Du finder adressen til Zealands afdeling i Holbæk på vores hjemmeside.
Hvordan kommer du til og fra dit studie på Zealand?
Hvor kan du parkere:
Parker først og fremmest på HUSCs eget parkeringsområde ud mod Anders Larsensvej.
Hvis alle pladser er optaget på HUSC, skal du bruge parkeringspladserne på begge sider af selve Anders Larsensvej.
Vær opmærksom på, at der på den ene side af vejen er et stykke, som er reserveret til lastbiler og busser. Her må du IKKE holde!
Her skal du ikke parkere: Parker ikke på de private P-områder eller på P-pladsen til busser og lastbiler ved siden af HUSC - du risikerer bøder.
Du må heller ikke parkere på græsplænen foran HUSC.
Kantine
Du har mulighed for at købe mad og drikke i kantinen, som vi deler med Absalon.
Studiemiljø
Sociale arrangementer og tiltag på Zealand
Vi håber, at du har tid og lyst til at engagere dig i studiemiljøet på Zealand. Det kan være ved at deltage i - eller gå ind i planlægningen af - diverse sociale arrangementer. For at du løbende kan følge med i det sociale liv på Zealand, anbefaler vi dig at følge Zealand på de sociale medier.
Campus Holbæk er et fælles campusområde, hvor bl.a. Zealand og professionshøjskolen Absalon holder til. Vi har en fælles kantine og fredagsbar, hvor du kan møde studerende fra forskellige uddannelser.
Der er flere arrangementer på tværs, som understøtter et godt og fælles studiemiljø for vores studerende.