Leisure Management (PBA)
Med Leisure Management sætter du pulsen på de fedeste oplevelserTag Leisure Management hvis du kan se dig selv stå i spidsen for planlægningen og afviklingen af festivaler, events, teaterforestillinger eller sportsarrangementer. Og drømmer du om at skabe oplevelser, som deltagerne og gæsterne husker tilbage på med smil?
Du får værktøjerne til at styre processerne fra idé til færdigt produkt: Du koordinerer og planlægger -og har styr på økonomien. Du koordinerer med leverandører, mennesker og gæster – så når du står ved koncerten, til bogudgivelsen, brylluppet, maratonløbet eller en produktlancering, så er det produktet af dit arbejde.
Gennem Leisure Management-uddannelsen får du rig mulighed for at opbygge både viden og erfaring inden for at styre forskellige arrangementer og projekter sådan, at gæsterne får en god oplevelse. Du uddanner dig til at kunne planlægge, koordinere, markedsføre og økonomistyre projekter inden for leisureområdets brancher – turisme, events, kunst, kultur, sport, hotel og restauration.
Leisurebrancherne bliver ofte påvirket af internationale trends, og derfor har uddannelsen et stærkt internationalt fokus. Du lærer derfor at se udviklingstendenser i relation de brancher, der arbejder med oplevelsesøkonomien. Samtidig er Leisure-området under stor udvikling og omformning, hvilket kalder på stærke profiler, der kan arbejde professionelt – både i store og små virksomheder og være med på både den danske og internationale scene.
Du kommer også i 5 måneders praktik i løbet af din studietid.
Du har efterfølgende mulighed for at videreuddanne dig og tage en diplom-, master- eller en kandidatuddannelse.
Uddannelsen udbydes indtil årsskiftet 2021/22 af Professionshøjskolen Absalon. Med studiestart i sommeren 2022 overtager Zealand uddannelsen og første hold begynder uddannelsen på vores afdeling på Maglegårdsvej 2, 4000 Roskilde til september.
Hvordan ansøger du?
Læs mere om ansøgningskriterier, ansøgningsfrister, åbent hus m.m. i vores FAQ
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål omkring uddannelsen kan du kontakte vores optagelseskontor på telefon 5076 2830 — eller pr. mail: optag@zealand.dk
Titel | Leisure Management |
Niveau | Professionsbachelor (PBA) |
Varighed | 3½ år |
ECTS point | 210 |
Sprog | Dansk |
Studiestart |
September |
Steder |
Maglegårdsvej 2, 4000 Roskilde |
Lignende | Serviceøkonom |
Med en afsluttet uddannelse i Leisure Management bliver du Professionsbachelor. Uddannelsen tager 3½ år, inklusiv ca. 5 måneders obligatorisk praktikophold på 5. semester.
Du bliver undervist i de nyeste teorier, og så får du rig mulighed for at afprøve din viden i praksis gennem casestudier, praktik og studieture, der gennemføres i samarbejde med en bred vifte af virksomheder i leisurebrancherne.
Mens du studerer, får du både teoretisk og praktisk undervisning i blandt andet økonomi og regnskab, markedsføring, lovgivning, udviklingstendenser, innovation og entrepreneurship, kulturforståelse, oplevelsesøkonomi, branding, forretningsforståelse, organisation samt ledelse.
Uddannelsen har både obligatoriske og valgfrie uddannelseselementer, og undervisningen veksler mellem tværfaglig undervisning, projektarbejde, gruppearbejde og holdundervisning. Der bliver lagt stor vægt på praksisnær undervisning, så du bliver klogere på de særlige træk, som kendetegner leisurebrancherne. Gruppearbejde er også en stor del af studielivet under uddannelsens tre første semestre.
På hele 5. semester er du praktik i en virksomhed, som du selv finder. I praktikken får du praktisk erfaring med at arbejde konkret med oplevelsesøkonomien og lærer branchen at kende. Der er også gode muligheder for internationale oplevelser i løbet af din studietid – enten gennem udvekslingsophold eller som del af din praktik.
Leisure Management-uddannelsen er et fuldtidsstudium, hvor tiden uden for undervisningen i høj grad bruges på selvstudier, studiegrupper, opgaver og øvelser.
Uddannelsens syv semestre i hovedoverskrifter:
- semester – introduktion til leisure
- semester – Attraktioner og værdiskabelse i leisurebrancherne
- semester – Organisation og event i praksis
- semester – Innovation og service i praksis
- semester – Praktik
- semester – Leisuremanageren som projektleder
- semester – Den strategiske leisure manager
Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse:
- Gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx eller eux) eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF)
- En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen
- En erhvervsuddannelse som eventkoordinator
- Specifikke adgangskrav:
Engelsk B
Matematik B
De specifikke adgangskrav skal være bestået inden studiestart, og det gælder både for kvote 1- og kvote 2-ansøgere. Opfylder du ikke kravene, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.
Andet adgangsgrundlag
Hvis du ikke opfylder de officielle adgangskrav, men har kvalifikationer der kan sidestilles med disse, kan du søge om optagelse med særlig tilladelse.
Alle fuldtidsuddannelser på Zealand indeholder en obligatorisk praktikperiode på mellem 10 og 40 uger.
Praktikperiodens varighed og placering varierer afhængigt af uddannelsen, men som hovedregel ligger praktikken på det sidste semester af uddannelsen, og bliver efterfulgt at dit afsluttende projekt.
Når du læser på en videregående fuldtidsuddannelse hos Zealand, kan du søge om SU.
Tranportrabat
Studerende på videregående uddannelser (som er godkendt til SU) kan få rabat på abonnementskort til bus og tog i Danmark.