Vil du arbejde med oplevelser, services inden for events eller turisme? Så få den faglig ballast på plads ved at studere til Service- og Oplevelsesøkonom. Her lærer du at sikre kunder og gæster gode oplevelser parallelt med, at værten bevarer sit gode omdømme og øger sin indtjening som virksomhed.
Om uddannelsen
Med en uddannelse til Service- og Oplevelsesøkonom får du viden og færdigheder, så kan du planlægge, koordinere og lede serviceydelser og oplevelser i såvel det private som i det offentlige regi.
Du drømmer om at lave og formidle god service og gode oplevelser – måske endda i relation til turisme i ind- eller udland eller til sport og events. Du vil gerne have konkrete værktøjer til at sikre sammenhæng og substans, og her er Service- og Oplevelsesøkonom en god uddannelse, for her lærer du helt konkret service management og oplevelsesøkonomi fra bunden. Gennem uddannelsen bliver du skarp på din egen arbejdsidentitet, og du får en dybdegående forståelse for, hvordan du værdifuldt kan indgå i serviceerhvervets mangfoldige muligheder på tværs af de sektorer, de befinder sig i.
Hos os er specialerne fordelt på to lokaliteter, og det betyder, at du kan fordybe dig i det miljø, som stemmer bedst overens med dine fremtidsdrømme. På den måde befinder du dig blandt ligesindede – både når det gælder faglighed og passion. Det gælder blandt vores undervisere og dine medstuderende, som gerne vil beskæftige sig inden for samme område som dig. Det giver et dynamisk studieliv, hvor I har det sjovt og sammen er nysgerrige på oplevelsesøkonomi, ny viden og muligheder indenfor netop jeres felt.
På Zealands afdeling i Køge kan du dermed specialisere dig i oplevelser inden for Digitale oplevelseselementer, Event samt Turisme, Hotel & Restaurant, mens du på Zealands afdeling i Slagelse kan specialisere dig i oplevelser inden for Sport og Event.
Hvad kan du blive som Service- og Oplevelsesøkonom
Med papir på Service- og Oplevelsesøkonom kan du få fod inden for mange forskellige brancher og virksomheder, f.eks. turismevirksomheder, hoteller, restauranter, oplevelses- og forlystelsesparker, museer, eventbureauer, festivaller og professionelle sports- og idrætsklubber.
Du egner dig til jobs, som rummer alt fra planlægning til levering af serviceydelser, som kunder og gæster tilbydes. Afhængigt af dit speciale vil du finde dine styrker inden for f.eks. hotel – og restaurantmanagement, turismemanagement, oplevelsesøkonomi i relation til f.eks. sport og koncerter eller servicemanagement.
Du vil typisk befinde dig godt i roller som f.eks. eventmanager, eventplanlægger, projektleder, servicemanager, receptionschef, servicerådgiver, coach, servicekoordinator, supervisor, restaurantchef, salgskoordinator eller iværksætter.
Du kan også vælge at tage uddannelsen som blended learning, en undervisningsform der kombinerer af online undervisning og fysisk fremmøde.
Læs videre på en Top-Up Bachelor
Zealand: International Handel og Markedsføring og Innovation og Entrepreneurship
KEA: Design & Business
CPH Business:Dataanalyse, E-handel, Innovation og Entrepreneurship, International hospitality management, International handel og markedsføring og Sportsmanagement