Sjællands Erhvervsakademi

Studiestart - praktisk info

⬇ Herunder finder du de vigtigste praktiske informationer inden studiestart ⬇

Der er meget at forholde sig til, når du skal starte på en ny uddannelse. Derfor har vi samlet en række praktiske informationer, som kan hjælpe dig godt i gang og besvare nogle af de spørgsmål, du måtte have inden studiestart.

Moodle

Her finder du alle de gode oplysninger

Moodle er Zealands læringsportal.

Her vil dine undervisere uploade undervisningsmateriale, lektionsplaner og andre relevante dokumenter.

Klik her for at se en introduktionsvideo til Moodle

Klik her for at gå til Moodle login

Skema

Skemaet giver dig et overblik over din undervisning.

Her kan du se, hvornår du har undervisning, hvor den foregår, og holde øje med eventuelle ændringer.

Klik her for at se dit skema

Boglister

Få overblik over litteraturen

Du skal selv købe de bøger, du skal bruge på din uddannelse. Du kan finde din bogliste for 1. semester her:

Erhvervsakademiuddannelser:
https://polyteknisk.dk/erhvervsakademiuddannelser-zealand

Professionsbachelor:
https://polyteknisk.dk/professionsbachelor-zealand

 

Det er vigtigt, at du køber den nyeste udgave af bøgerne. Alt efter hvad der passer dig bedst, kan du købe bøgerne som papirbog eller E-bog. Hvor du køber bøgerne, bestemmer du helt selv.

NB! Det er ikke nødvendigt at oplyse studienummer ved bestilling, da rabatten allerede er trukket på alle bøger og bogpakker.

Da undervisningen løbende udvikles og tilpasses, kan der komme yderligere litteratur til gennem studiet.

Studiekort

Digitalt og fysisk studiekort

Du kan lave dit studiekort digitalt, som kan bruges til at opnå de samme rabatter, som et fysisk studiekort gør.

Du kan lave dit digitale studiekort her: https://www.studiz.dk/om/digitalt-studiekort

Har du brug for at tilgå bygningen uden for normal åbningstid skal du bruge et fysisk studiekort, du kan bestille studiekort på følgende link: http://studentid.zealand.dk.

Studiekortet vil kunne afhentes hos Frontservice på din uddannelses adresse (kortet kan først afhentes efter studiestart).

Hvis du har problemer med at uploade billede eller ikke kan bestille studiekortet, så kan du få hjælp hos IT-helpdesk.

NB! Mister du dit studiekort, koster det 100 kr. at få lavet et nyt studiekort. Ved bestilling af nyt studiekort anbefales det, at du kontakter din lokale Frontservice.

SU og Ungdomskort

Økonomi og transport

Når du læser på en videregående fuldtidsuddannelse på Zealand, kan du søge om SU. Du kan søge om både SU-stipendium og SU-lån.

Du har også mulighed for at få rabat på transport. Du kan læse mere omkring SU på www.su.dk og  https://www.zealand.dk/for-studerende/su-transport/

Office 365-pakken

Software og udstyr til studiet

Som studerende på Zealand får du gratis adgang til Office 365-pakken. Men der kan være andre IT-programmer og andet udstyr, som du selv skal betale for adgang til.

Husk at tjekke i dit uddannelsesrum om der er udstyr og software, som er vigtigt at have med på netop din uddannelse.

SPS (Specialpædagogisk støtte)

Har du behov for ekstra støtte?

Har du brug for SPS eller særlige vilkår ved eksamen?

Hvis du har en funktionsnedsættelse, kan du søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS) og i nogle tilfælde få særlige vilkår ved eksamen.

Kom og mød SPS- og studievejledningen, hvor du kan få svar på dine spørgsmål og hjælp til at komme i gang med din ansøgning.

SPS-ansøgningsdage
Du kan møde op mellem kl. 14.00 og 16.00 – tidsbestilling er ikke nødvendig. Husk at medbringe dokumentation for din funktionsnedsættelse (digitalt eller som kopi).

  • 11. august: Køge og Næstved
  • 12. august: Roskilde
  • 13. august: Slagelse

Vi anbefaler, at du deltager på det campus, hvor du skal studere.

Da der kan være sagsbehandlingstid, er det en god idé at søge i god tid inden studiestart.

Du kan læse mere om SPS på Zealand på

(SPS – ekstra støtte på studiet | Zealand )

Forventninger til dig

Hvad vil det sige at være studerende på et erhvervsakademi?

Du vil sikkert opleve, at der er mange ting, du skal forholde dig til, når du starter på dit nye studie: nye mennesker, ny uddannelsesinstitution, forskellige praktiske ting du skal finde ud af og nye måder at lære på. Med hjælp fra dine undervisere, studieservice og dine medstuderende finder du ud af det hen ad vejen.

 

Få struktur på din hverdag

Som fuldtidsstuderende skal du regne med at sætte ca. 40 timer af om ugen til din uddannelse.

En del af timerne foregår på Zealand, resten administrerer du selv, men du skal indregne timer til gruppearbejde og forberedelse til undervisning. Derfor er det vigtigt, at du får skabt en god balance mellem studie, fritid og måske studiejob.

Studieordninger

Rammer, regler, indhold og mål for uddannelsen

Studieordning

Hver uddannelse har en studieordning, der fastlægger rammer, regler, indhold og mål for uddannelsen. I studieordningen kan du finde beskrivelser af de forskellige fag og eksamensformer. Det er vigtigt, at du kender din studieordning. Du finder din studieordning på siden for din uddannelse her på hjemmesiden eller på https://studieordninger.zealand.dk/

Krav om studieaktivitet

Som studerende på Zealand skal du opfylde forskellige krav om studieaktivitet.
Du kan læse om kravene i studieordningen for din uddannelse.

Tilstedeværelse og aktiv deltagelse

At være aktiv indebærer, at du deltager aktivt i både undervisning, gruppearbejde, præsentationer osv. Hvis du er fraværende i en længere periode (dvs. mere end en uges tid), opfordrer vi dig til – uanset hvilken uddannelse du er på – at kontakte en studievejleder. Dels for at Zealand ved besked om dit fravær, dels for at finde ud af, om der er særlige regler eller forhold, du skal være opmærksom på.

Obligatoriske studieelementer

På semestrene kan der være et antal obligatoriske studieelementer, som du skal gennemføre. Det kan være en skriftlig opgave, en præsentation, en prøveeksamen eller lignende. De obligatoriske studieelementer vil fremgå af planen for semestret (se dit holdrum på Moodle): Det er dit ansvar at sikre, at du opfylder alle krav.

Det er en forudsætning for at kunne gå til eksamen, at du har gennemført alle obligatoriske opgaver og aktiviteter.

Studiestartsprøven

1

Hvad er det?

Alle nye studerende på Zealand skal gennemføre en studiestartsprøve i begyndelsen af 1. semester. Formålet er at sikre, at du er kommet godt i gang med dit studie.

Prøven afholdes inden for de første fire uger af studiestarten. Dato og tidspunkt fremgår af dit skema og i Wiseflow. Du kan forvente, at prøven afholdes i uge 38 eller 39.

2

Praktisk information

Her finder du de vigtigste oplysninger om, hvordan studiestartsprøven gennemføres.

    • Prøven gennemføres via Wiseflow, så husk at medbringe din computer.
    • Du modtager et link til prøven i din studiemail, så husk at holde øje med din indbakke.
    • Du har to forsøg til at bestå prøven.
    • Læser du en onlineuddannelse, gennemføres prøven online. Du modtager nærmere information inden prøven.
3

Gode råd

Disse råd kan hjælpe dig med at blive godt forberedt til studiestartsprøven.

    • Hold øje med din studiemail og dit skema.
    • Gennemfør studiestartskurset i Moodle.
    • Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Studievejledningen.
    • Oplever du tekniske problemer under prøven, kan du kontakte IT-helpdesk.