Sjællands Erhvervsakademi

Studiestart Slagelse

Vi glæder os til at byde dig velkommen til studiestart:

Onsdag den 26. august kl. 9.10

Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse

 

Vi starter dagen med:

  • Velkomst og introduktion af og ved Lokationsleder Torben Jano
  • At du møder dine nye medstuderende
  • Rundvisning på afdelingen

De første tre dage er planlagt som et introduktionsforløb for at give dig en god start på din uddannelse. Vi vil forsøge at gøre din studiestart så informativ og behagelig som muligt, med vægt på både de faglige og sociale elementer af livet som studerende på Zealand i Slagelse.

Den første dag vil Zealand sørge for frokost til alle nye studerende.

 

Computer (PC)

Det er vigtigt, at du medbringer din computer, da dine tutorer vil introducere dig til undervisningsværktøjer, som du får brug for i undervisningen. Du vil også møde dine undervisere og desuden modtage tips og tricks til og information om dit nye studie. Der vil også være gode studieråd at hente om bl.a. ”sunde” studievaner fra tutorerne.

Vi ser frem til at komme i gang og lære jer alle at kende!

Studiemiljø

Sociale arrangementer og tiltag på Zealand

Vi håber, du har tid og lyst til at engagere dig i studiemiljøet på Zealand. Det kan være ved at deltage i – eller gå ind i planlægningen af – diverse sociale arrangementer. For at du løbende kan følge med i det sociale liv på Zealand, anbefaler vi dig at følge Zealand på de sociale medier.

Festudvalget er en gruppe engagerede studerende, der arbejder for at skabe hygge og fællesskab for de studerende i Slagelse, ved at arrangere fredagscafé og fester. Fredagscaféen holder til i kælderen, men vi flytter snart i nye lokaler i stueetagen. Her er der mulighed for at nyde noget koldt at drikke, høre musik, spille bordfodbold og meget mere.

Følg festudvalgets aktiviteter og fredagsbarens åbningstider her.

På 1. sal finder du bl.a. ZeaLab, som stiller maskiner til din rådighed. Her er alt fra lasercuttere til 3D printere, t-tryk og folieskærer. Du kan benytte ZeaLab i din fritid eller i forbindelse med studiet og dine opgaver. Der er hjælp at hente til at komme i gang med at bruge maskinerne og teknikken og slippe kreativiteten løs.