Datamatiker Autismeholdet
Datamatikeruddannelse for talentfulde unge med autismespektrumforstyrrelser.Vi tilbyder uddannelsen Datamatiker for talentfulde unge med autismespektrumforstyrrelse. Der er ti pladser på holdet.
Særligt for Autismeholdet
Er du interesseret i IT og ønsker du at uddanne dig inden for it-området? Så har du mulighed for at tage en særligt tilrettelagt datamatikeruddannelse i de rette rammer, på vores afdeling i Roskilde. Datamatikeruddannelsen har fokus på softwareudvikling og programmering, og giver dig kompetencer til at indgå professionelt i it-projekter. Det faglige niveau på autismeholdet svarer til niveauet på den ordinære datamatikeruddannelse.
Inden du søger ind på autismeholdet, vil vi gerne invitere dig til en samtale med en studievejleder og en underviser, så du kan få afklaret om autismeholdet kunne være noget for dig. Du er velkommen til at tage dine forældre eller kontaktperson med til mødet hos os. Vi anbefaler også, at du kommer til åbent hus eller et online informationsmøde, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål og dermed få afklaret om uddannelsen og autismeholdet er noget for dig.
Om uddannelsen
Med en uddannelse som Datamatiker får du masser af viden og lærer nyt inden for det digitale felt. Allerede undervejs på din uddannelse får du masser af praktisk erfaring, så du kommer godt fra start i erhvervslivet som datamatiker. Du har værktøjerne i orden til at udføre en bred portefølje inden for IT. Og dine kompetencer er efterspurgte, for udvikling inden for IT-systemer, apps og kunstig intelligens rykker i disse år. Med indsigt og knowhow inden for de nyeste programmeringsteknikker og systemudvikling foruden gode kompetencer til at vurdere en given virksomheds IT-udviklingsmuligheder, står du med et godt uddannelseskort i hånden. Du kan kode, programmere, systemudvikle og vedligeholde IT-systemer.
Hvad kan du blive som Datamatiker
Der er brug for Datamatikere alle steder. Vores samfund betjener sig af IT-systemer og hverdagen på stort set alle arbejdspladser kræver IT, og der er forventninger om at den fungerer som smurt. Som Datamatiker arbejder du med en lang række af opgaver, som involverer færdigheder f.eks. at kunne kode, programmere og systemudvikle. Som Datamatiker kan du få job i IT-branchen som f.eks. programmør, softwareudvikler, systemudvikling, systemkontrol- og vedligeholdelse, webudvikling eller it-konsulent. Herudover er der behov for Datamatikere alle steder, hvor medarbejdere bruger IT – her er du, den der ved, hvordan man konstruerer og videreudvikler it-systemer, software, programdesign og apps.
Undervejs på uddannelsen er der mulighed for at tone sit speciale alt efter den retning, du vil gå i f.eks. som softwareudvikler, programmør eller it-konsulent.
Du kan efter endt Datamatiker læse en Top-Up Bachelor i enten Webudvikling eller IT-sikkerhed på Zealand, som varer 1 ½ år. Det er også muligt at læse videre på bl.a. Roskilde Universitet og IT-universitetet. Mød Anders, uddannet datamatiker på A-holdet, her.
Hvordan ansøger du?
Læs mere om ansøgningskriterier, ansøgningsfrister, åbent hus m.m. i vores FAQ
Spørgsmål eller brug for hjælp?
Skriv til studievejledning@zealand.dk, tlf. 5076 2680 (mandag-fredag 9-10 & 14-15 og torsdag-fredag 9-10.
Optagelse og studiestart til september
Bemærk, at hvis du vil søge ind på autismeholdet anbefaler vi, at du søger om optagelse gennem kvote 2 senest 15. marts kl. 12:00. Læs mere om optagelsesproceduren på autismeholdet her.
Husk, at du godt kan søge om optagelse, selvom du først afslutter gymnasiet i 2023.
Kom til Åbent Hus
Zealand holder Åbent Hus flere gange årligt – se hvornår her
Niveau | Erhvervsakademi (EAK) |
Varighed | 2½ år |
ECTS point | 150 |
Sprog | Dansk |
Studiestart |
September |
Steder |
Maglegårdsvej 2, 4000 Roskilde |


Strukturen på autismeholdet
Det første studieår foregår på eget særskilt hold. I det andet studieår er der typisk mere ro på holdene, og her inkluderes de studerende fra autismeholdet på et ordinært hold, hvor de studerende følger den almindelige undervisning. Det er muligt at arbejde med opgaveløsning selvstændigt under rolige forhold. Der vil være en ekstra underviser tilknyttet holdet på det andet studieår. På det sidste halve studieår af uddannelsen vil den studerende være i praktik, og efterfølgende skrives hovedopgaven.
De fysiske rammer
Uddannelsen er placeret på vores afdeling i Roskilde, ca. et kvarters gang fra stationen. Autismeholdet har eget undervisningslokale med selvstændige arbejdspladser, men også plads til fælles undervisning. Undervisningen vil foregå i små hold med særligt tilpasset pædagogik. Pædagogikken er struktureret og særligt tilrettelagt efter de studerendes behov. Der vil være mulighed for afstresning i løbet af dagen.
Omsæt din teori til praksis
Med uddannelsen til Datamatiker får du både teoretisk og praktisk ballast med dig. Sammen med andre studerende og dine undervisere, som kender IT-branchen ud og ind, træner du ny teknologi og praktiske færdigheder inden for kodning og programudvikling. Du nyder at opleve hvordan kode først kan ligne ren volapyk for til sidst på dagen se visuelt godt ud – også for andre.
Foruden de tekniske indsigter, opnår du også viden om organisationer og forretningsforståelse. Det er nemlig et godt afsæt, når du udvikler software- og IT-løsninger, at du kender de rammer, som IT-løsningerne skal fungere i og hvilke mennesker, der skal bruge dem i deres hverdag.
Hos os er der gode rammer for at du kan træne din faglighed sammen med andre i et inspirerende studiemiljø.
Sådan foregår undervisningen
Undervisningen er i høj grad lagt an på praktisk træning. Dine undervisere tager dig med rundt om teorien og ellers er der vægt på selve udvikling og programmering af IT-systemer, og undervejs lærer du om processen – fra behovsafdækning og konstruktion til kvalitetssikring og levering. Du lærer på den måde om at udvikle systemer ud fra en virksomheds unikke behov.
Undervejs i uddannelsen kommer du godt rundt i fagets hjørner: Du lærer programmering – dets sprog, om kvalitet, om softwarearkitektur, om data, algoritmer, datastrukturer og databaser. Under systemudvikling lærer du at kunne analyse, om udviklingsmetode, softwaredesign, projektarbejde, IT-værktøjer og kvalitetssikring. Når det gælder teknologi kommer du rundt om operativsystemer, sikkerhed, om distribuerede systemer, netværk, databaser og teknologiudvikling. Til slut lærer du om virksomheder – herunder organisations- og forretningsforståelse, IT-udvikling og IT-sikkerhed.
Du kan sagtens søge optagelse, selvom du først afslutter ungdomsuddannelse i juni måned.
For at blive optaget på uddannelsen skal du have gennemført en gymnasial ungdomsuddannelse eller en treårig erhvervsuddannelse med matematik på B-niveau.
Hvis du ønsker yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte studievejledningen på studievejledning@zealand.dk eller tlf. 5076 2680
Alle fuldtidsuddannelser på Zealand indeholder en obligatorisk praktikperiode på mellem 10 og 40 uger.
Praktikperiodens varighed og placering varierer afhængigt af uddannelsen, men som hovedregel ligger praktikken på det sidste semester af uddannelsen, og bliver efterfulgt at dit afsluttende projekt.
Når du læser på en videregående fuldtidsuddannelse hos Zealand, kan du søge om SU.
Tranportrabat
Studerende på videregående uddannelser (som er godkendt til SU) kan få rabat på abonnementskort til bus og tog i Danmark.