Forskning og udvikling
Forskning på Zealand
På Zealand arbejder vi målrettet med praksisnær og anvendelsesorienteret forskning, der skaber værdi, ny viden og løsninger for virksomheder, erhverv og samfund. Vores forskningsindsats er tæt forbundet med de professioner og erhverv, som vi uddanner til. Forskningen understøtter vores ambition om at levere stærke uddannelser, der er relevante for både studerende, virksomheder og samfund.
Vi gennemfører praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter, inden for vores fagligheder i de tre programmer: Merkantil, Teknisk samt IT og Ledelse i tæt samarbejde med virksomheder, erhverv og andre videninstitutioner.
På Zealand er det F&U (Forskning og Udvikling), der danner rammen om akademiets forskningsarbejde.
F&U forskningsteamet
Jonas Ørts Holm, Cand. merc
Udviklingsleder
JOHO@zealand.dk
Martin Senderovitz, HD, Cand.merc, Ph.d.
Docent
MARS@zealand.dk
Mette Grosen Madsen
Project Controller
MEGR@zealand.dk
Pernille Rydén, Ph.d.
Docent
PERY@zealand.dk
Vores samarbejde på EA viden
EA Viden er de Danske Erhvervsakademiers fælles videnportal, hvorfra vi synliggør de forsknings- og udviklingsprojekter, som vi laver for- og med erhvervslivet.
Det er på EA Viden, at vi viser hinanden og omverdenen, hvad vi skaber af ny praksisnær viden.
Virksomheder og organisationer kan søge efter projekter og videnprodukter, og man kan få inspiration og overblik samt mulighed for at finde kontaktinfo til Zealands dygtige adjunkter og lektorer. Kontakt os for at få mere information om forskningsprojekterne, samt hvordan vi evt. kan hjælpe dig og din organisation.
Studerende kan finde eksperter, fagviden, projektsamarbejder m.v. Medarbejdere kan finde kollegaer og projektpartnere på tværs af institutioner og regioner.
Zealands Forskningsstrategi:
Praksisnær forskning, målrettet viden og stærke uddannelser
Mere og bedre forskning, der gør en forskel
Praksisnær forskning er en integreret del af den måde hvorpå vi samarbejder med omverdenen samt en integreret del af den løbende udvikling af uddannelser og fagmiljøer.
Vi vil arbejde for mere og bedre forskning, der gør en forskel for vores uddannelser og de professioner og erhverv, vi er rettet mod.
Målet er at skabe et bæredygtigt kredsløb mellem uddannelse, forskning og praksis. Vi udvikler og anvender ny viden, der bidrager til at styrke Zealand som en central videninstitution i regionen. Vores forskning skaber konkrete løsninger, som skaber værdi for virksomheder, organisationer, erhvervslivet og samfundet generelt.
Stærke fagmiljøer og kritisk tænkning
Vores forskning foregår i engagerede fagmiljøer, hvor vi fremmer kritisk tænkning og evidensbaseret arbejde. Vi sigter mod at styrke både medarbejdere, studerende og uddannelser ved at opbygge miljøer, hvor nysgerrighed og videnskabelig dygtighed er i centrum.
Inkluderende forskning med fokus på kvalitet
Diversitet og inklusion er centrale værdier i vores forskningsarbejde. Vi ønsker at skabe et åbent og fordomsfrit forskningsmiljø, der imødekommer forskellige perspektiver, og hvor kvalitet, gennemsigtighed og validitet er i fokus. Dette sikrer, at vores forskning forbliver relevant og robust.
Forskning med betydning: Værdiskabende viden og samfundsmæssig effekt
Zealand arbejder for, at forskningen skal skabe målbare, positive forandringer. Vores forskningsstrategi sigter på at modne både vores institution og medarbejdere, så vi kontinuerligt forbedrer os og skaber et stærkt videnmiljø, der gavner uddannelser, virksomheder og samfund.
Tre strategiske indsatsområder
Forskningsstrategien er bygget op omkring de tre fællessektorielle pejlemærker kvalitet, synlighed og volumen. Vi vil arbejde for at øge kvalitet, synlighed (effekt) og volumen (tid) via fokus på tre indsatsområder:
- Øget kvalitet af forskningen: Vi fokuserer på at højne kvaliteten af vores forskning gennem støtte til organisationen, kompetenceudvikling og fokuserede forskningsindsatser.
- Øget effekt af forskningen: Vi arbejder for at sikre, at vores forskning skaber effekt gennem synlige og målbare resultater, som både internt og eksternt kan anvendes og formidles.
- Øget tid til forskning: Vi arbejder for at øge volumen gennem øget tid til forskning via øget funding, samarbejde og partnerskaber. Dette øger omfanget af vores forskningsaktiviteter og sikrer en bredere gennemslagskraft.
Med forskningsstrategien ønsker vi at sætte en ny standard for, hvordan vi som institution kan bidrage til ny viden, udvikling og samfundets behov.
Forskningen er en integreret del af hele akademiet og ledes af Forskningsteamet i Forsknings- og Udviklingssekretariatet. Kontakt os for en nærmere dialog om tanker, ideer til nye projekter og undersøgelser.
Kontaktpersoner:
Jonas Ørts Holm, Cand.merc
Udviklingsleder
JOHO@zealand.dk
Martin Senderovitz, Cand.merc, Ph.d.
Docent
MARS@zealand.dk
Mette Grosen Madsen
Project Controller
MEGR@zealand.dk
Pernille Rydén, Ph.d
Docent
PERY@zealand.dk
“Det er gennem vores aktive videnarbejde, vi gør en forskel som erhvervsakademi. Vi kender og bruger den nyeste viden inden for vores fagområder. Vi uddanner fagligt kvalificerede og handlekraftige dimittender til erhvervslivet. Og vi holder os hele tiden åbne overfor de konstante udviklinger i erhvervslivet, så vi altid er en relevant videnpartner for virksomheder vores region.”
Tidligere Udviklingschef, Jens Lautrup Nørgaard
