Sjællands Erhvervsakademi

Datamatiker Autismeholdet

Datamatikeruddannelse for talentfulde unge med autismespektrumforstyrrelser.
Der er lukket for ansøgninger pt.

Vi tilbyder uddannelsen Datamatiker for talentfulde unge med autismespektrumforstyrrelse. Der er 15 pladser på holdet.

Særligt for Autismeholdet

Er du interesseret i IT og ønsker du at uddanne dig inden for it-området? Så har du mulighed for at tage en særligt tilrettelagt datamatikeruddannelse i de rette rammer, på vores afdeling i Roskilde. Datamatikeruddannelsen har fokus på softwareudvikling og programmering, og giver dig kompetencer til at indgå professionelt i it-projekter. Det faglige niveau på autismeholdet svarer til niveauet på den ordinære datamatikeruddannelse.

Inden du søger ind på autismeholdet, vil vi gerne invitere dig til en samtale med en studievejleder og en underviser, så du kan få afklaret om autismeholdet kunne være noget for dig. Du er velkommen til at tage dine forældre eller kontaktperson med til mødet hos os. Vi anbefaler også, at du kommer til åbent hus eller et online informationsmøde, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål og dermed få afklaret om uddannelsen og autismeholdet er noget for dig.

Om uddannelsen

Med en uddannelse som Datamatiker får du masser af viden og lærer nyt inden for det digitale felt. Allerede undervejs på din uddannelse får du masser af praktisk erfaring, så du kommer godt fra start i erhvervslivet som datamatiker. Du har værktøjerne i orden til at udføre en bred portefølje inden for IT. Og dine kompetencer er efterspurgte, for udvikling inden for IT-systemer, apps og kunstig intelligens rykker i disse år. Med indsigt og knowhow inden for de nyeste programmeringsteknikker og systemudvikling foruden gode kompetencer til at vurdere en given virksomheds IT-udviklingsmuligheder, står du med et godt uddannelseskort i hånden. Du kan kode, programmere, systemudvikle og vedligeholde IT-systemer.

Hvad kan du blive som Datamatiker

Der er brug for Datamatikere alle steder. Vores samfund betjener sig af IT-systemer og hverdagen på stort set alle arbejdspladser kræver IT, og der er forventninger om at den fungerer som smurt. Som Datamatiker arbejder du med en lang række af opgaver, som involverer færdigheder f.eks. at kunne kode, programmere og systemudvikle. Som Datamatiker kan du få job i IT-branchen som f.eks. programmør, softwareudvikler, systemudvikling, systemkontrol- og vedligeholdelse, webudvikling eller it-konsulent. Herudover er der behov for Datamatikere alle steder, hvor medarbejdere bruger IT – her er du, den der ved, hvordan man konstruerer og videreudvikler it-systemer, software, programdesign og apps.

Undervejs på uddannelsen er der mulighed for at tone sit speciale alt efter den retning, du vil gå i f.eks. som softwareudvikler, programmør eller it-konsulent.

Du kan efter endt Datamatiker læse en Top-Up Bachelor i enten Webudvikling eller IT-sikkerhed på Zealand, som varer 1 ½ år. Det er også muligt at læse videre på bl.a. Roskilde Universitet og IT-universitetet.

Mød Anders, uddannet datamatiker på A-holdet, her.

Læs videre på en Top-Up Bachelor

Zealand: Digital konceptudvikling, IT-sikkerhed, Innovation og Entrepreneurship og Webudvikling

KEA: Digital konceptudvikling, IT-sikkerhed, Softwareudvikling og Webudvikling

CPH: PBA Innovation og Entrepreneurship, Innovation og Entrepreneurship, Softwareudvikling og Webudvikling

Hvordan ansøger du?
Læs mere om ansøgningskriterier, ansøgningsfrister, åbent hus m.m. i vores FAQ

Spørgsmål eller brug for hjælp?
Skriv til studievejledning@zealand.dk, tlf. 5076 2680 (mandag-Torsdag 9-10 & 14-15 og fredag 9-10).

Optagelse og studiestart til september
Bemærk, at hvis du vil søge ind på autismeholdet anbefaler vi, at du søger om optagelse gennem kvote 2 senest 15. marts kl. 12:00. Læs mere om optagelsesproceduren på autismeholdet her.
Husk, at du godt kan søge om optagelse, selvom du først afslutter gymnasiet i 2025.

Kom til Åbent Hus
Zealand holder Åbent Hus flere gange årligt – se hvornår her

Deltag i online infomøde om A-holdet på Zoom

Onsdag d. 28. januar kl. 19:30-20:30 på Zoom: https://zealand.zoom.us/j/68914659752

 

Niveau Erhvervsakademi (EAK)
Varighed 2½ år
ECTS point150
SprogDansk
Studiestart Sommerstudiestart 2025: Onsdag den 27. august (uge 35)
Steder Maglegårdsvej 2, 4000 Roskilde

En glad studerende.

Hvordan er det at være datamatiker?

Hør Mick's historie

Tegning der illustrerer, hvad en datamatiker kan lave.

Hvad indeholder uddannelsen?

Lær mere om uddannelsen

Fagkatalog

Få overblik over uddannelsens fag og indhold i fagkataloget.

Se uddannelsens fagkatalog

Fagkatalog

Få overblik over uddannelsens fag og indhold i fagkataloget.

Se uddannelsens fagkatalog