Transport
Retningen Transport giver dig viden om, hvordan logistikken forbinder køber og sælger, og hvordan du finder den optimale transportform i den enkelte situation.

Om uddannelsen
Som led i akademiuddannelsen i International Transport og Logistik vælger du studieretning. Retningen Transport giver dig viden om, hvordan logistikken forbinder køber og sælger, og hvordan du finder den optimale transportform i den enkelte situation. Du lærer om segmentering af kunder, færdigvarer, leverandører og råvarer, og du lærer fordelene ved at optimere gennemløbstiden. Du får også kendskab til, hvordan terminaler og lagerhaller indrettes for at imødekomme kravene for effektiv og hurtig håndtering af varer, der skal transporteres. Samtidig får du indsigt i juraen bag transport. Du lærer at arbejde med at designe og implementere logstikkoncepter.
Tre gode grunde til at studere på Zealand
Styrk dine kompetencer og faglighed
Du styrker og opkvalificerer din faglighed og får den nyeste viden inden for branchen. Du får et bedre overblik over arbejdsopgaver og tilmed en større forretningsforståelse. Du bliver i stand til at klare flere og vanskeligere opgaver selv, og kan derfor tildeles et større ansvar. Du styrker dermed dine kompetencer og bliver samtidig en attraktiv medarbejder.
Læring i praksis
Din og dine medstuderendes erhvervserfaring bliver inddraget i undervisningen, og derfor bliver undervisningen nærværende og brugbar. Du lærer og afprøver eksempelvis at gennemføre produktioner i praksis. Det, du lærer i undervisningen, kan du altså bruge direkte i dit arbejdsliv.
Dedikerede og dygtige undervisere
De undervisere du møder, er dedikerede og har et stort engagement, som vil få dig til at yde en ekstra indsats som både du og din arbejdsplads vil få gavn af. Vores undervisere er opdaterede med den nyeste viden og har erfaring inden for branchen, som sikrer dig høj kvalitet i undervisningen. Du har også tæt kontakt til dine undervisere og medstuderende, hvilket skaber et netværk og sikrer sparring.
Struktur og opbygning
Den samlede uddannelse i International Transport og Logistik tæller 60 ECTS-point og er på akademiniveau. Studieretningen Transport har to obligatoriske fag (á 10 ECTS hver), to retningsspecifikke fag (á 10 ECTS hver), valgfag (á 10 ECTS), samt et afgangsprojekt (á 10 ECTS). Tager du hele uddannelsen i streg, tager den tre år og svarer til ét års fuldtidsstudium på en videregående uddannelse.
Obligatoriske fag
Retningsspecifikke fag
Læs mere om International Transport og Logistik
Du lærer at arbejde med at designe og implementere logstikkoncepter. Du får fokus på segmentering af kunder, færdigvarer, leverandører og råvarer, og du lærer fordelene ved at optimere gennemløbstiden. Du kan specialisere dig indenfor to retninger: Transport eller Indkøb.