Sjællands Erhvervsakademi

Supply chain management

Du bliver kvalificeret til at definere nøgletal for virksomhedens supply chain management på alle niveauer: strategisk, taktisk og operationelt.

ECTS
10 point
Niveau
Akademi

Introduktion

Du vil blive i stand til at introducere supply chain management trinvist med respekt for forandringsprocesserne i organisationen. Du lærer at analysere virksomhedens forsyningskæde og udvikle og forbedrede løsninger på kort og langt sigt for at effektivisere virksomhedens forsyningskæde.

Du får viden om

Du får grundlæggende viden om kvalitetsledelse, kvalitetsstyring og kvalitetsfilosofier. Du bliver sat ind i hvordan man designer en forsyningskæde med udgangspunkt i kundernes adfærd, herunder lærer du om begreberne Agilitet (QRM – Quick response manufacturing) – LEAN i logistik og Mass production. 

På det taktiske og strategiske niveau vil du blive sat grundigt ind i begreber som forsyning, produktion, distribution og målstyring. Du lærer om organisering og projektstyring, så du bliver klædt på til at varetage planlægningen af virksomhedens forsyningskæde.

Kompetencer og udbytte

Du tilegner dig viden, færdigheder og kompetencer til at kunne vurdere virksomhedens supply chainproblemstillinger og opstille professionelle værdiskabende løsningsmuligheder i forsyningskæden, ud fra en grundlæggende forståelse af sammenhænge mellem supply chain, teknologi, produkter og markeder.