Individuel Konkret Vurdering (IKV)
Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav til optagelse på en af vores uddannelser, kan du få foretaget en individuel konkret vurdering (IKV).
Her vil Zealand vurdere, om du har kompetencer, der kan sidestilles med adgangskravene til den uddannelse du søger optagelse på.
Hvis du skal søge IKV skal du søge om optagelse via kvote 2 på optagelse.dk senest den 15. marts kl. 12.00. I din ansøgning skal du under fanebladet ”adgangsgrundlag” vælge ”ingen adgangsgivende eksamen”.
Det er vigtigt, at du vedhæfter følgende til din ansøgning:
- Redegørelse hvor du skriver om, hvorfor du mener, at du har kompetencer der svarer til adgangskravene for den uddannelse du har søge ind på.
- Dokumentation for relevant erhvervserfaring (f.eks. udtalelse med beskrivelse af arbejdsopgaver).
- Dokumentation for at du har bestået de specifikke adgangskrav eller realkompetencevurdering fra VUC af de specifikke adgangskrav.
- Dokumentation for andre relevante kurser/uddannelser.
- Dokumentation for anden aktivitet du mener er relevant.
- Du skal være opmærksom på, at en imødekommelse af ansøgning om IKV ikke er ensbetydende med, at du bliver tilbudt en plads på uddannelsen, men at du bliver vurderet på lige fod med andre ansøgere til uddannelsen.
Se også Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser §9.
Hvis du på et senere tidspunkt får brug for at uploade yderligere dokumentation til din ansøgning, kan du gøre det her.