Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Underviser vinder Roskilde Kommunes Handicappris 2025 for indsatsen med autismeholdet

Lektor på datamatikeruddannelsen, Poul Henriksen, er blevet hædret med Roskilde Kommunes og Handicaprådets Handicappris 2025 for sit særlige arbejde med Zealands A-hold – det målrettede undervisningstilbud for studerende indenfor autismespektret.

Prisen blev uddelt den 27. november 2025 på ITC i Svogerslev, hvor Handicaprådet anerkendte to kategorier: En pris på 5.000 kr. for en særlig indsats på handicapområdet samt en pris for særlige arrangementer på handicapområdet.

I kategorien særlig indsats var seks nominerede i spil, og Poul Henriksen, der underviser på datamatikeruddannelsen på Zealand Erhvervsakademi, løb med prisen for sin mangeårige og dedikerede indsats for at skabe et trygt, struktureret og inkluderende læringsmiljø for studerende med autisme.
Handicaprådet fremhævede især Pouls evne til at skabe et rum, hvor alle kan lære og trives – og hvor de studerende ikke blot gennemfører undervisningen, men også får mod på at fortsætte videre i uddannelsen uden frafald.

Prismodtageren selv er meget glad for prisen:
”Jeg blev både overrasket og utrolig stolt over at modtage Roskilde Kommunes og Handicaprådets Handicappris 2025 for mit arbejde med A-holdet (Autismeholdet) på datamatikeruddannelsen på Zealand. Overrasket, fordi jeg ikke troede, at jeg var i målgruppen til denne pris – og stolt over, at vi har et så unikt uddannelsestilbud på Zealand, siger Poul Henriksen, lektor på datamatikeruddannelsen, og fortsætter;
”A-holdet eksisterer kun, fordi et stærkt fællesskab af undervisere, mentorer, ledere, studievejledere og administrative kolleger bakker op hver eneste dag. Det er en fælles indsats – og en kæmpe glæde at være en del af. Tillykke til os!”

Et tilbud, der gør en forskel
A-holdet på datamatikeruddannelsen i Roskilde er etableret for at skabe de bedst mulige rammer for studerende på autismespektret. Holdet tilbyder både faglig støtte og et undervisningsmiljø, der tager højde for struktur, ro og forudsigelighed – nøgleelementer, der ifølge Handicaprådet har været afgørende for succesen.

Alle studerende på A-holdet er kommet godt videre i uddannelsen, og netop den målrettede indsats for at mindske frafald og øge trivsel er noget af det, der ligger bag prisuddelingen.

“Prisen er en vigtig anerkendelse af vores arbejde med at skabe inkluderende uddannelsesmiljøer, hvor alle studerende kan lykkes. Poul har været en drivkraft i udviklingen af A-holdet, og hans indsats er et stærkt eksempel på, hvordan vi som institution kan gøre en reel forskel for unge med autisme. Vi er meget stolte af ham,” siger Per Jensen, der er studieleder på IT-uddannelserne på Zealand.

Om Handicapprisen
Handicapprisen uddeles én gang årligt af Roskilde Kommune og Handicaprådet og gives til personer, foreninger eller virksomheder, der har gjort en særlig indsats for at forbedre vilkårene for mennesker med handicap.
Priskomitéen for 2025 bestod af Gitte Kronbak, Anders Fransson og Tom Henriques, som alle er medlemmer af Handicaprådet.

Læs mere her:
Læs mere om Datamatikeruddannelsen for unge med autismespektrumforstyrrelser her
Læs nyheden fra Roskilde Kommune her

Foto: Roskilde Kommune

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål