Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Melorme - fremtidens mad

Fremtidens føde: Besøgende på Zealands stand ved Madens Folkemøde fik smagsløgene testet med proteinberigede kiks – et godt eksempel på fremtidens bæredygtige føde. Nogle kiks var bagt med melorme og andre uden. Sjovt nok kunne de fleste besøgende ikke smage forskel!

Med eller uden melorme? I fremtiden har vi ikke det store valg og vi kan lige så godt vænne os til både tanken og smagen: Kiks med melorme er en forsmag på fremtidens mad. Melorme er en af de ingredienser, der skal sikre proteinrig mad i de kommende generationer, så der var skam en helt seriøs bagtanke med smagsprøverne.

”På vores uddannelse til Procesteknolog, kan man specialisere sig i fødevarer – og vores fødevareteknologer er blandt andet skarpe til at indtænke bæredygtighed i den madmæssige innovation, der skal brødføde planeten – også om 100 år eller mere. Indslaget med kiksene er en meget håndgribelig og smagfuld måde at vise, hvordan vi kan ændre indholdet i vores mad, uden at gå på kompromis med smag eller kvalitet,” forklarede studieleder på proces- og fødevareteknolog Torben Würtz om formålet med den smagstest, som publikum deltog i.

Undervisere og studerende fra Zealands procesteknologuddannelse præsenterede også modeller for klimaberegning af fødevarer, sikker varmebehandling og meget mere til gavn for ikke mindst de små fødevareiværksættere. Zealand deltog også i debatter blandt andet om rekruttering til fødevareuddannelserne.

På billedet: Thanya og Reeta, studerende på Fødevareteknolog på Zealand, uddeler smagsprøver til mange af de 8000 gæster, der lagde vejen forbi Madens Folkemøde på Engestofte Gods på Lolland.

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål