Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Fra kok til ekspert i fødevaresikkerhed

Malene Nielsen er uddannet kok, men har gennem sin karriere beskæftiget sig mere og mere med fødevaresikkerhed. Så meget, at hun er blandt de første i landet, som har taget akademiuddannelsen i Proces-, Laboratorie- og Fødevareteknologi med speciale i netop sikkerhed i fødevareproduktion. Alt det sideløbende med flere lederjob. I dag står der Quality Manager på visitkortet, leder med ansvar for fødevaresikkerheden i en stor dansk virksomhed, som er førende inden for smagsudvikling.

Malene Nielsen har formet sin karriere gennem en kombination af praktisk erfaring og akademisk forfinelse. Først som leder for 140 medarbejdere i Gate Gourmet, der leverer mad til luftfarten, dernæst som kvalitetschef i Tapperiet i Greve til sin nye stilling som ansvarlig leder for fødevaresikkerhed i virksomheden Einar Willumsen. Den stilling havde hun efter egen mening ikke fået uden sin videreuddannelse i fødevaresikkerhed, men heller ikke uden sin brede praktiske erfaring:
”Den samlede pakke stikker ud! Jeg har jo fået jobbet i konkurrence med kandidater med en tungere akademisk ballast end min. Men det understreger betydningen af livslang læring og tilpasningsevne i en industri i konstant udvikling. En spændende udfordring i projektledelsesdelen af mit job er at koble fødevarelovgivning og certificeringer med vores procedurer og processer i produktionen. Med andre ord har jeg i min praktiske erfaring og min videreuddannelse et solidt fundament for at kunne udvikle kvalitetssystemer”, forklarer hun.

Corona-nedlukning gav held i uheld
Malenes karriere tog en dramatisk drejning under corona-nedlukningen, da hun mistede sit job hos Gate Gourmet, hvor hun var leder for 140 medarbejdere. Men hun lod ikke dette tilbageslag definere hende. Snart efter blev hun kvalitetschef i Tapperiet i Greve, hvor hun begyndte at dykke dybere ned i teorien bag fødevaresikkerhed gennem et fag på akademiniveau, fik hun mod på mere uddannelse:
-”Jeg fik styrket min teoretiske viden og det åbnede nye perspektiver for mig på mit felt, og jeg fik lyst til at få et eksamensbevis på alle de ting, jeg var og er dygtig til. Derfor gav jeg mig i kast med akademiuddannelsen i Fødevareteknologi på Zealand. Og det har jeg ikke fortrudt, selv om det er hårdt i perioder at jonglere mellem privatliv, uddannelse og job,” pointerer Malene.

Drømmestilling hos Einar Willumsen
Malenes nylige tiltrædelse som leder af kvalitetssikring hos Einar Willumsen markerer et højdepunkt i hendes karriere. Einar Willumsen, kendt for at levere smagsvarianter og compounds af høj kvalitet til fødevareindustrien i over 120 år, tilbyder et miljø, hvor Malene kan udnytte sin unikke blanding af praktisk erfaring og akademisk viden:
“At opnå denne drømmestilling i konkurrence med kandidater med en tungere akademisk baggrund, bekræfter værdien af min praksiserfaring kombineret med den specialiserede uddannelse,” siger hun stolt.

Dynamikken i et internationalt miljø er inspirerende
Malene er vild med de faglige udfordringer, men også det inspirerende ved at arbejde i et internationalt miljø hos Einar Willumsen. Samarbejdet med kollegaer, herunder flavorister, smagsudviklere uddannet i Frankrig og dermed ledelse på tværs af kulturer og fagligheder, tilføjer en ekstra dimension til hendes arbejde.
“Det er både udfordrende og berigende at være en del af et så internationalt team, og det har inspireret mig til at overveje yderligere videreuddannelse. At være blandt de første til at gennemføre denne uddannelse var ikke blot en personlig milepæl, men også et springbræt til at udvikle mig yderligere i mit job,” slutter Malene Nielsen af.

Læs mere om uddannelsen Proces-, Laboratorie- og Fødevareteknologi her

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål