Projektledelse - Diplom i ledelse
Du får værktøjerne til at arbejde professionelt med projektledelse. Som projektleder sidder du med overblikket, og har ansvaret for at styre projektet fra start til slut.
Introduktion
På faget Projektledelse lærer du at lede projekter, tage styringen og følge projekter helt til dørs. Du er involveret i alle faser fra start til slut: Du strukturerer og forbereder projektet og planlægger forløbet, samtidig med at du holder styr på de involverede parter. Din viden og kunnen er væsentlig, når opgaver skal løses og afsluttes.
Kompetencer
- Forandringsledelse
- Kommunikation
- Medledelse
- Økonomi
- Projektledelse
- Projektorganisering
- Projektstyring
- Ressourcestyring
- Samarbejde
- Selvledelse
Du får viden om
Rollen som projektleder kræver et omfattende overblik, da projektledelse handler om styring, ledelse og ansvar. På valgfaget Projektledelse får du viden sådan, at du kan varetage planlægning og forventningsafstemning, samt udarbejde kravbeskrivelser. Du får værktøjerne til at kunne se projektmålet, udarbejde projektbeskrivelser og følge projektet og alle deltagere sikkert frem til målet. Du lærer at tage styringen på et projekt, koordinere med alle involverede parter, afslutte og følge op på resultaterne. Du arbejder med analyse af din projektledelse, sådan at du løbende kan optimere projektorganiseringen, samt vurdere ressourceforbruget og økonomi. Udover at udstikke retningslinjerne for projektgruppen og have hånd i hanke med fremdriften, får du også redskaber til at kunne konflikthåndtere, risikovurdere, opfølge på resultater og udarbejde dokumentation, som både du, medarbejderne, organisationen og samarbejdspartnere kan få glæde af.
Kompetencer og udbytte
Du udvikler dig fagligt og personligt som leder, mens du lærer om projektstyring og projekters forskellige faser og processer – etablering, udvikling og afslutning af projekter. Du forstår at iagttage og indsamle empiri om projektledelse, og relatere materialet til dit eget arbejde. Du har lært at analysere og vurdere behovene i din egen organisation og formidle forskellige metoder og teorier inden for projektledelse.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Vigtigt at vide
Der er mange ting at være opmærksom på, når du tilmelder sig en uddannelse eller et fag. Derfor har vi herunder samlet de vigtigste informationer, du skal bruge, inden du tilmelder dig.
Efter din tilmelding til uddannelsen, vil du blive bedt om at uploade eksamensbeviser og dokumentation for din erhvervserfaring, hvis nødvendigt.
Er du i tvivl om, hvorvidt din uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring er adgangsgivende til uddannelsen, så kan du få lavet en realkompetencevurdering. Det er en individuel vurdering, hvor du har mulighed for at få anerkendt de kompetencer, den viden og de færdigheder, som du har erhvervet dig gennem dit arbejdsliv, frivillige aktiviteter, kurser m.m., men som du ikke har et formelt bevis på. Du kan læse mere her.
Når du tilmelder dig faget, vil der stå hvor meget du kan forvente i litteraturudgifter.
Når du har tilmeldt dig vil du inden studiestart få tilsendt litteraturliste enten via vores intranet Moodle eller på mail.
Pris
Prisen dækker kun deltagergebyr.
Ved betaling gennem jobcenteret pålægges taxametertilskud oven i deltagergebyret.
Betaling
Du skal være opmærksom på, at betaling for deltagelse sker før undervisningsstart.
Tilskud
Der findes forskellige former for tilskud og fonde, du kan søge. Du søger om tilskud efter, at du har tilmeldt dig uddannelsen. Du kan læse mere om dine muligheder for tilskud her.
Deltidsuddannelse på Zealand er tilrettelagt, så du kan balancere dit job og familieliv i studieperioden. Men undervejs i dit studie vil du selvfølgelig skulle organisere/planlægge din tid efter behov undervejs. Det er meget individuelt, hvad man har behov for at lægge i et uddannelsesforløb, og der er også forskel på uddannelser og fag – men en tommelfingerregel er, Som udgangspunkt kommer du til at bruge det samme antal timer på forberedelse og opgaver hjemmefra, som du modtager undervisningstimer. Så er du for eksempel til undervisning på dit hold 3 timer om ugen, vil du skulle afsætte omtrent det samme på forberedelse og opgaver hjemmefra. I nogle kortere perioder vil du opleve, at du studerer og læser mere intenst, for eksempel i forbindelse med opgaveskrivning, eksamen eller i gruppearbejde. Er du i tvivl om omfang og tidsforbrug, så kan du altid kontakte de medarbejdere, der er tilknyttet din uddannelse eller det fag, du ønsker at tage.
Har du brug for at få opfrisket at læse akademiske tekster, skrive et projekt, en synopsis eller tage notater? Så har vi kurser, der er skræddersyet til at hjælpe dig godt i gang, inden du starter på din Diplom i Ledelse.
Du kan læse mere om kurserne
Hvorfor er en efteruddannelse god for dig?
Med en efteruddannelse får du muligheden for at styrke dine kompetencer og karrieremuligheder. Du kan læse mere om økonomi, tilskudsmuligheder, skræddersyede forløb og tilbud til virksomheder. Få mere viden og læs mere her.