Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Procesteknik

Faget Procesteknik er oplagt for dig, vil blive kvalificeret til at arbejde på pilotanlæg inden for fødevare-, kemisk- og bioteknologisk industri. Du bliver skarp til risikovurdering blandt meget andet.

ECTS
10 point
Niveau
Akademi
Tilføj kursus til din listeKurset tilføjet til din liste

Introduktion

På faget Procesteknik bliver du klædt på til at arbejde professionelt på pilotanlæg inden for industrier som fødevarer, kemi og biotek. Du lærer blandt meget andet at fremskaffe nødvendig dokumentation til risikovurdering af pilotanlæg. Desuden kommer vi rundt om anvendt brandhygiejne, reguleringsprincipper for pilotanlæg, styringsprogrammer og produktionsforståelse, herunder anvendelse af damp, trykluft og vand i forskellige kvaliteter. Undervejs kommer du til at udføre og skal gennemføre praktiske forsøg på egen hånd og i grupper.

Du får viden om

På faget Procesteknik får du viden om en lang række centrale faglige områder, der kommer dig til gode i dit job, herunder analyse af udvalgte pilotanlæg inden for fødevare-, kemisk- og bioteknologisk industri, sikker betjening af pilotanlæg. Desuden opnår du en høj forståelse af regulering og processtyring af udvalgte pilotanlæg samt sekundære anlæg. Du opnår også viden om og praktisk erfaring med væske- og gasstrømning samt analyse og opbygning af pilotanlæg. Ydermere får du viden om varmetransmission og tryktab i rør og pumper, regulering, trykluft og køleanlæg samt enhedsoperationer som pumper, varmevekslere og rør.

Kompetencer og udbytte

Med faget Procesteknik bliver du i stand til at anvende en række helt essentielle værktøjer og metoder i praksis, herunder væske og gasstrømning, opbygning af simple anlæg samt analyse af et udvalgt pilotanlæg inden for fødevare-, kemisk- og bioteknologisk industri. Desuden bliver du klædt på til at tilegne dig mere ny viden om procestekniske problemstillinger.  Du bliver også i stand til at vurdere beregninger på pilotanlæg, beskrive og anvende reguleringssløjfer, lave og vurdere beregninger af for eksempel konstanter og nøgletal på en regulator samt udarbejde og vurdere simple grafer og oversigtsdiagrammer samt at formidle disse data.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Cecilia Steinmann Christiansen

50762655

Kaj Reiter

50762669

Vigtigt at vide

Der er mange ting at være opmærksom på, når du tilmelder sig en uddannelse eller et fag. Derfor har vi herunder samlet de vigtigste informationer, du skal bruge, inden du tilmelder dig.

Dokumentation for uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring

Efter din tilmelding til uddannelsen, vil du blive bedt om at uploade eksamensbeviser og dokumentation for din erhvervserfaring, hvis nødvendigt.

Realkompetencevurdering

Er du i tvivl om, hvorvidt din uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring er adgangsgivende til uddannelsen, så kan du få lavet en realkompetencevurdering. Det er en individuel vurdering, hvor du har mulighed for at få anerkendt de kompetencer, den viden og de færdigheder, som du har erhvervet dig gennem dit arbejdsliv, frivillige aktiviteter, kurser m.m., men som du ikke har et formelt bevis på. Du kan læse mere her.

Litteratur

Når du tilmelder dig faget, vil der stå hvor meget du kan forvente i litteraturudgifter.

Når du har tilmeldt dig vil du inden studiestart få tilsendt litteraturliste enten via vores intranet Moodle eller på mail.

Pris, økonomi og tilskud

Pris

Prisen dækker kun deltagergebyr.

Ved betaling gennem jobcenteret pålægges taxametertilskud oven i deltagergebyret.

Betaling

Du skal være opmærksom på, at betaling for deltagelse sker før undervisningsstart.

Tilskud

Der findes forskellige former for tilskud og fonde, du kan søge. Du søger om tilskud efter, at du har tilmeldt dig uddannelsen. Du kan læse mere om dine muligheder for tilskud her. 

Forberedelsestid

Deltidsuddannelse på Zealand er tilrettelagt, så du kan balancere dit job og familieliv i studieperioden. Men undervejs i dit studie vil du selvfølgelig skulle organisere/planlægge din tid efter behov undervejs. Det er meget individuelt, hvad man har behov for at lægge i et uddannelsesforløb, og der er også forskel på uddannelser og fag – men en tommelfingerregel er, Som udgangspunkt kommer du til at bruge det samme antal timer på forberedelse og opgaver hjemmefra, som du modtager undervisningstimer. Så er du for eksempel til undervisning på dit hold 3 timer om ugen, vil du skulle afsætte omtrent det samme på forberedelse og opgaver hjemmefra. I nogle kortere perioder vil du opleve, at du studerer og læser mere intenst, for eksempel i forbindelse med opgaveskrivning, eksamen eller i gruppearbejde. Er du i tvivl om omfang og tidsforbrug, så kan du altid kontakte de medarbejdere, der er tilknyttet din uddannelse eller det fag, du ønsker at tage.

Er det længe siden, du har studeret?

Har du brug for at få opfrisket at læse akademiske tekster, skrive et projekt, en synopsis eller tage notater? Så har vi kurser, der er skræddersyet til at hjælpe dig godt i gang, inden du starter på din Diplom i Ledelse.

Du kan læse mere om kurserne

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål