Sjællands Erhvervsakademi

Ledelse i frivillige organisationer

ECTS
5 point
Niveau
Diplom
Del af uddannelsen

Introduktion

På faget Ledelse i frivillige organisationer lærer du om de særlige vilkår og betingelser, som knytter sig til netop denne form for ledelse. Fokus er på ledelse af frivillige og ledelse i frivillige organisationer, herunder samspillet imellem lønnede og frivillige, organisering, motivation, fællesskaber og trivsel. Du bliver i stand til at træffe informerede valg og sætte retning for arbejdet – på måder, der både tager hensyn til organisationens strategiske mål og de frivillige og ansattes motivation. Du får også værktøjer til at forebygge og håndtere konflikter og skabe gode rammer for samarbejdet.

Du får viden om

Du får teori og metoder om den særlige ledelsespraksis, det er at arbejde med frivillige, hvor formål og mening er en vigtig drivkraft. Du lærer om de særlige praksisser, der knytter sig til rekruttering, organisering, fastholdelse og ledelse af frivillige. Samtidig får du viden om hvilke ledelsesmæssige opmærksomhedspunkter der er, når du skal lede i komplekse konstellationer af lønnede og frivillige samt fast tilknyttede og mere løst koblede personer. Du får desuden viden om frivillige generelt, og hvilke tendenser der er for frivilligheden i Danmark, så du går forberedt ind i fremtiden.

Kompetencer og udbytte

Du bliver i stand til at se din ledelsesopgave i relation til den samlede organisation, og forstå hvordan du, som leder af frivillige – eller som leder af andre, som er leder af frivillige – skal gå til opgaven med at sikre retning, fællesskab og motivation. Du indsamler og analyserer data omkring din egen organisation og jeres muligheder og udfordringer, og du bliver i stand til at se, hvad I som organisation kan og hvor den har behov for udvikling.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Julia Bjerre Hunt

+4550762866