Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Ledelse og filosofi

På faget Ledelse og filosofi udvikler du dit lederskab, i det du får en etisk og filosofisk vinkel på din ledelsesopgave. Med din indsigt kan du håndtere forskellige ledelsesmæssige problemstillinger og være en mere nærværende leder.

ECTS
5 point
Niveau
Diplom
Del af uddannelsen
Tilføj kursus til din listeKurset tilføjet til din liste

Introduktion

På faget Ledelse og filosofi udvikler du dit ledelsesfilosofiske fundament og styrker dit personlige lederskab. Du forstår koblingen mellem filosofi, etik og ledelse og du lærer, hvordan du inddrager din nye viden rent praktisk i dit lederskab. Med din filosofiske tilgang til ledelse kan du løbende reflektere over dit lederskab og praktisere nærværende ledelse til gavn for dine medarbejdere og organisationen.

Kompetencer
  • Analyse
  • Etik
  • Kulturforståelse
  • Ledelsesfilosofi
  • Organisationspsykologi
  • Samarbejde

Du får viden om 

Du lærer at relatere din ledelsesmæssige praksis og kontekst til relevante teorier og metoder, der knytter sig til ledelse og filosofi. Du kan arbejde med forskellige filosofiske perspektiver og skabe værdi i en ledelsesmæssig kontekst. Du lærer at reflektere over samspillet mellem relationer i organisationen, medarbejdere og samarbejdspartnere og din egen ledelse ved hjælp af filosofiske teorier og metoder. På den måde kan du bringe filosofi i spil som et brugbart ledelsesmæssigt værktøj, og styrke handlekraften og nærværet i din ledelsespraksis. I undervisningen introduceres du til eksistensfilosofi og får redskaber til at håndtere etisk argumentation og dilemmaer i forhold til ledelse. Med din indsigt i forskellige tilgange til ledelses- og organisationsudvikling arbejder du med sammenhængen mellem filosofi og ledelse, og kan overskue hvilke konsekvenser forskellige syn på ledelse kan have for opgaveløsningen og samarbejdet mellem både internt og eksternt.

Kompetencer og udbytte

Med en filosofisk tilgang til ledelse styrker du dit handlerum og personlige lederskab. Du kan inddrage relevante filosofiske teorier, begreber og metoder om ledelse, magt og legitimitet i dit arbejde med forskellige ledelsesmæssige udfordringer. Din forståelse for koblingen mellem filosofi og ledelse betyder, at du inddrager relevant filosofisk teori i dit praktiske arbejde. Med din tilgang til etiske perspektiver og argumentation kan du handle agilt og reflektere over dig selv som menneske og som leder.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Camilla Czuba

50762779

Janne Loland

50762687

Lisa Marger Vraadal

50762695

Vigtigt at vide

Der er mange ting at være opmærksom på, når du tilmelder sig en uddannelse eller et fag. Derfor har vi herunder samlet de vigtigste informationer, du skal bruge, inden du tilmelder dig.

Dokumentation for uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring

Efter din tilmelding til uddannelsen, vil du blive bedt om at uploade eksamensbeviser og dokumentation for din erhvervserfaring, hvis nødvendigt.

Realkompetencevurdering

Er du i tvivl om, hvorvidt din uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring er adgangsgivende til uddannelsen, så kan du få lavet en realkompetencevurdering. Det er en individuel vurdering, hvor du har mulighed for at få anerkendt de kompetencer, den viden og de færdigheder, som du har erhvervet dig gennem dit arbejdsliv, frivillige aktiviteter, kurser m.m., men som du ikke har et formelt bevis på. Du kan læse mere her.

Litteratur

Når du tilmelder dig faget, vil der stå hvor meget du kan forvente i litteraturudgifter.

Når du har tilmeldt dig vil du inden studiestart få tilsendt litteraturliste enten via vores intranet Moodle eller på mail.

Pris, økonomi og tilskud

Pris

Prisen dækker kun deltagergebyr.

Ved betaling gennem jobcenteret pålægges taxametertilskud oven i deltagergebyret.

Betaling

Du skal være opmærksom på, at betaling for deltagelse sker før undervisningsstart.

Tilskud

Der findes forskellige former for tilskud og fonde, du kan søge. Du søger om tilskud efter, at du har tilmeldt dig uddannelsen. Du kan læse mere om dine muligheder for tilskud her. 

Forberedelsestid

Deltidsuddannelse på Zealand er tilrettelagt, så du kan balancere dit job og familieliv i studieperioden. Men undervejs i dit studie vil du selvfølgelig skulle organisere/planlægge din tid efter behov undervejs. Det er meget individuelt, hvad man har behov for at lægge i et uddannelsesforløb, og der er også forskel på uddannelser og fag – men en tommelfingerregel er, Som udgangspunkt kommer du til at bruge det samme antal timer på forberedelse og opgaver hjemmefra, som du modtager undervisningstimer. Så er du for eksempel til undervisning på dit hold 3 timer om ugen, vil du skulle afsætte omtrent det samme på forberedelse og opgaver hjemmefra. I nogle kortere perioder vil du opleve, at du studerer og læser mere intenst, for eksempel i forbindelse med opgaveskrivning, eksamen eller i gruppearbejde. Er du i tvivl om omfang og tidsforbrug, så kan du altid kontakte de medarbejdere, der er tilknyttet din uddannelse eller det fag, du ønsker at tage.

Er det længe siden, du har studeret?

Har du brug for at få opfrisket at læse akademiske tekster, skrive et projekt, en synopsis eller tage notater? Så har vi kurser, der er skræddersyet til at hjælpe dig godt i gang, inden du starter på din Diplom i Ledelse.

Du kan læse mere om kurserne

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål