Sjællands Erhvervsakademi

Forandringsledelse

Du bliver kvalificeret til at lede større eller mindre forandringsprocesser med henblik på udvikling og fornyelse i organisationen.

ECTS
5 point
Niveau
Diplom
Del af uddannelsen

Introduktion

Forandringsledelse handler om at lede en forandringsproces i en organisation fra start til slut. Med faget Forandringsledelse får du både teoretisk og praktisk viden til at kunne forstå, analysere og reflektere over forandringsprocesser i egen organisation. Samtidig lærer du at vurdere og tage udgangspunkt i de konkrete sammenhænge, som forandringsprocesserne indgår i.

Du får viden om

En forandringsproces kan være kompliceret, men som leder har du fokus på, at processen forløber vellykket. På faget Forandringsledelse får du viden, kompetencer og værktøjer til at føre den enkelte medarbejder eller et team af medarbejdere fra en nuværende til en fremtidig situation med henblik på, at de forretningsmæssige mål med forandring opnås. Du bliver i stand til at styre, udvikle og gennemføre forandringsprocesser – både centralt og decentralt. I forandringsprocessen er tryghed, synlighed, inddragelse, dialog og god kommunikation vigtig for at sikre opbakning til processen blandt de forskellige implicerede parter. Undervisningen kommer også ind på virksomhedskultur, adfærdsanalyse og værdiers betydning for udviklingsprocesser og interventionsmuligheder, samt de dilemmaer, som kan opstå i forbindelse med forandringsledelse.

Kompetencer og udbytte

Du kan gennemføre og lede gennem forandring og udvikling i praksis. Du forstår din ledelsesrolle og kan navigere i hele omstillingsprocessen fra start til slut. Du kan gøre brug af de lærte teorier og metoder og kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring gennemførelse af forandringsprocesser i organisationen.