Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Bygningskonstruktør Blended Learning

Drømmer du om at forme de rum, vi lever og arbejder i? Vil du planlægge, projektere og styre byggerier? Bliv Bygningskonstruktør, så du er klar til at realisere byggedrømme med en anerkendt og alsidig uddannelse.

Om uddannelsen

Med uddannelse til Bygningskonstruktør lærer du at lede, planlægge, projektere og koordinere bygge- og anlægsopgaver. Du får en god uddannelse, som – tilrettelagt fleksibelt – giver overblik og indblik i arbejdet med at opføre bygninger. Undervejs på uddannelsen lærer du alle faser af en byggeproces at kende fra start til slut, så du bliver i stand til at planlægge, lede og koordinere bygge- og anlægsopgaver.

Du kommer godt omkring, og du får både praktisk og teoretisk kendskab til den tekniske og administrative del af en byggeproces – både ned i detaljen og op i helikopteren: Du lærer om opmåling, materialevalg og tilstandssvurdering, og du vil ligeledes få kendskab til hvordan man driver en virksomhed herunder alt fra administration til afsætning.

Kommer du allerede med en håndværksmæssig baggrund, så giver uddannelsen dig gode muligheder for at starte selvstændig virksomhed. Uddannelsen til Bygningskonstruktør er desuden en professionsbachelor, som åbner for, at du kan læse videre på uddannelser på master- og kandidatniveau.

Hvad kan du blive som Bygningskonstruktør

Med uddannelsen til Bygningskonstruktør er du godt klædt på til at arbejde bredt med ledelse af byggeri f.eks. i virksomheder, som tilbyder rådgivning eller som udfører og kontrollerer bygge-, anlægs- og ejendomsvirksomheder. Du vil også kunne beskæftige dig inden for drift eller for pasning og vedligehold af bygninger.

Bygningskonstruktør er i det hele taget en bred uddannelse, som gør dig i stand til at styre og overvåge bygge- og produktionsprocesser f.eks. i rollen som projektleder. Der er masser af muligheder for, at du kan at fordybe dig i alle faser af processen både praktisk og teknisk fra skitse til slut. Du vil typisk finde relevante jobs i f.eks. ingeniør-, entreprenør- og arkitektfirmaer samt i offentlige forvaltninger.

Hvordan ansøger du?
Læs mere om ansøgningskriterier, ansøgningsfrister, åbent hus m.m. i vores FAQ

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål omkring uddannelsen kan du kontakte vores optagelseskontor på telefon 5076 2830 — eller pr. mail: optag@zealand.dk

Leder du efter studieordningerne?

Du kan finde oversigten over uddannelsens studieordninger her

Niveau Professionsbachelor (PBA)
Varighed3½ år
ECTS point210
SprogDansk
Studiestart September
Februar
Steder Femøvej 3, 4700 Næstved
Opret PDF-brochure - du kan lægge flere sider til undervejs
Tilføj til PDF-brochure
Slet din PDF-brochure
Dette vil slette hele din PDF-brochure...

to mænd der snakker sammen mens den ene holder en drone

Hvordan er det at være Bygningskonstruktør?

Hør Lasses historie

Hvad indeholder uddannelsen?

Lær mere om uddannelsen

Uddannelsens indhold

Omsæt din teori til praksis
Med uddannelsen til Bygningskonstruktør kommer du vidt omkring – både i teori og i praksis. Vores undervisere kommer med erfaringer fra byggebranchen, og derfor vil du opleve, at din uddannelse er tæt på den virkelighed, du skal ud og arbejde i.

Ud over at arbejde med det fagfaglige stof om byggeri, så får du også undervisning i informationsteknologi, matematik, fysik og fremmedsprog, og du lærer, hvordan du driver en virksomhed. Herudover bliver din værkstøjskasse også fyldt om redskaber til god kommunikation og tværfagligt samarbejde. Som Bygningskonstruktør er det nemlig vigtigt at kunne samarbejde med andre, for målet kan kun nås i samarbejde med andre og med andre fagligheder f.eks. arkitekter, ingeniører, entreprenører og offentlige myndigheder. Herudover får du viden om projektering og projekteringsledelse herunder innovationsmetoder og digital projektering af bygge- og anlægsprojekter.

Sådan foregår undervisningen
Da uddannelsen er tilrettelagt som Blended Learning, så skal du være opmærksom på, at det kræver noget ekstra af dig – og udstyr, så du kan deltage virtuelt. Du skal deltage aktivt i undervisning, gruppearbejde og forberedelse. Læs mere detaljeret om, hvad du kan forvente om formen, deltagelse og hvad, der forekommer af fysiske mødeaktiviteter nedenfor i punktet Uddannelsesindhold i afsnittet om Blended Learning.
Undervisningen vil veksle – der er tværfaglige projekter, gruppearbejde, holdundervisning og arbejde i studiegrupper. Der er god variation i indholdet på din uddannelse – og både teoretisk og i praksis lærer du om organisation, om virksomhedsformer, etablering og drift, og du lærer om entreprenørskab og om bygge- og anlægsområdet. Du lærer om produktion og kvalitetssikring, og du opnår kendskab til materialer og deres egenskaber.

Vær opmærksom på, at du også kan tilmelde dig uddannelsen som almindelig fuldtidsuddannelse med fysisk tilstedeværelse. Læs mere om Bygningskonstruktør som almindelig fuldtidsuddannelse med fysisk fremmøde.

Behov for at børste matematikfærdigheder af inden studiestart?
Forud for du begynder på Bygningskonstruktør, så er du velkommen til at få opjusteret dine matematiske kvalifikationer, så du kan komme godt fra start. Hvis du har behov, så tilmelder du dig kurset, så du kan få en introduktion til matematikken, så du er klar til at arbejde med talmængder, statistik og lineær/ikke lineær vækst. Vær opmærksom på, at kurset er fysisk, og der er deltagergebyr. Læs mere her.

Adgangskrav

For at starte på uddannelsen til bygningskonstruktør skal du have en af følgende:

  • Gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx eller eux) eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF), alle med matematik C
  • En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen med matematik C
  • Erhvervsuddannelse som anlægsstruktør, brolægger, bygningsmaler, bygningsstruktør, detailhandelseuddannelsen med specialer, ejendomsservicetekniker, elektriker (med specialer), handelsuddannelse med specialer, maskinsnedker, murer (trin 2), snedker (med specialer), snedker (bygningssnedker), stenhugger, tagdækker, teknisk isolatør, teknisk designer (bygge og anlæg), træfagenes byggeuddannelse, vvs-energiuddannelse eller vvs-uddannelsen
  • Anden erhvervsuddannelse på mindst 3 år, samt fagene matematik C og engelsk C
  • Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
  • Erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker

Bemærk!
Hvis du har et udenlandsk adgangsgrundlag skal du dokumentere, at du har bestået Studieprøven og alle dens delelementer, for at kunne blive optaget på dansksprogede uddannelser på Zealand. Såfremt du på anden måde kan dokumenter dansk på et tilsvarende niveau som ovennævnte, kan du bede om en individuel vurdering.

Hvis du er fra et andet nordisk land og dansk, norsk eller svensk indgik i din adgangsgivende eksamen, skal du normalt ikke tage en danskprøve.

På engelsksprogede uddannelser på Zealand kræves engelsk på mindst B-niveau.

Studieordning
Praktik

Alle fuldtidsuddannelser på Zealand indeholder en obligatorisk praktikperiode på mellem 10 og 40 uger.

Praktikperiodens varighed og placering varierer afhængigt af uddannelsen, men som hovedregel ligger praktikken på det sidste semester af uddannelsen, og bliver efterfulgt af dit afsluttende projekt.

Læs mere

SU

Når du læser på en videregående fuldtidsuddannelse hos Zealand, kan du søge om SU.

Læs mere om SU her

Tranportrabat

Studerende på videregående uddannelser (som er godkendt til SU) kan få rabat på abonnementskort til bus og tog i Danmark.

Læs mere om transportrabat her

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål