Zealand skifter farve

Zealand skifter farve
Knap et år efter navne- og identitetsskiftet tager Zealand – Sjællands Erhvervsakademi endnu et drastisk og modigt skridt. De introducerer nye farver til paletten.
Om beslutningen siger ressourcedirektør, Rasmus Aare Nielsen:
”Der skulle ske noget nyt. Vi vil gerne omfavne vores faglighed, mangfoldighed og udstråle nærhed og diversitet i disse tider. Vores nuværende farve er kanariegul, men vi vil meget hellere over i noget, der ligner papegøje. Så vi vil over det næste stykke tid introducere jer for en række nye fede farver.”
Zealand har allerede taget de nye farver i brug. Opfordringen fra ressourcedirektøren er, at hvis man ser Zealand i de nye farver, så kan man tage et billede og tagge @zealand_academy. Så kvitterer vi med et påskeæg.
[2. april – dette var Zealands aprilsnar anno 2020 – vi håber, du grinede med.]