Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

I vores laboratorium har vi brug for specifik viden

Det lille speciallaboratorium DonsLab har fået skræddersyet to kurser hos Zealand, som blev gennemført lokalt på arbejdspladsen. Kompetenceudvikling af medarbejderne på den måde er nemt og effektivt, mener adm. direktør Morten Due.

I stedet for at sende medarbejderne afsted på kursus har miljølaboratoriet DonsLab i Birkerød bestilt Zealand til at komme og holde to skræddersyede kurser internt på laboratoriet i det seneste års tid.

”Små skræddersyede kurser er en nem og effektiv måde at udvide laboratoriets kompetencer på. Vi har brug for en specifik viden om det, vi sidder med. Det er jo perfekt at kunne tilrettelægge undervisningen sådan,” siger adm. direktør Morten Due, der ejer firmaet sammen med laborant Karin Spanggaard.

DonsLab er et miljølaboratorium med speciale i at lave drikkevandsanalyser for vandværker. Det er et lovkrav, at vandværkerne bruger et akkrediteret laboratorium og dermed har en uvildig partner til at kontrollere kvaliteten af drikkevandet. Der er ca. 2.300 vandværker i Danmark, og heraf servicerer DonsLab ca. 180 vandværker på Sjælland. DonsLab er det mindste laboratorie, der laver denne type opgaver, sammenlignet med konkurrenterne. Virksomheden beskæftiger ni medarbejdere – en civilingeniør, to laboranter, en laborantelev, tre ufaglærte, en bogholder og en teknisk assistent.

Udbytte af kurset
Det første kursus omhandlede standarden ISO 17025, der gælder specifikt for laboratorier. Formålet var at give de medarbejdere, der ikke har noget viden på området, indblik i, hvad det vil sige at være akkrediteret. ISO 17025 er en kvalitetssikringsstandard med en masse krav, og de krav skal man som laboratoriemedarbejder have indblik i.

”Vores medarbejdere havde et rigtig godt udbytte af kurset i forhold til, hvordan vi skal gøre i praksis, og hvad baggrunden for det er. Vi bruger f.eks. sidemandsoplæring, og vi skal dokumentere medarbejdernes kompetenceudvikling, for at medarbejderne må udføre opgaverne,” fortæller Morten Due.

Tidligere på året deltog både medarbejdere og ledelse i et kursus om X-R kort, der handler om statistisk behandling af analyseresultater som led i kvalitetssikring af laboratorieanalyserne.

”Det er et krav i lovgivningen, at et akkrediteret laboratorium har styr på analysekvaliteten, og det skal vi kunne dokumentere ved hjælp af de her X-R kort. De medarbejdere, som ikke har haft statistik før, fik kendskab til, hvad de skal bruge værktøjet til, og hvordan de skal gøre. Jeg er ikke selv statistikekspert, så jeg kunne godt tåle at få tingene en gang til,” siger Morten Due.

Undervisning i arbejdstiden
For ledelsen og medarbejderne hos DonsLab har det fordele, at undervisningen kan foregå på arbejdspladsen i arbejdstiden.

”Hvis medarbejderne skulle ud i byen for at deltage i kurserne, så forsvinder hele dagen på en anden måde. Ledelsen kan uden at deltage være tilstede og tilgængelig både for underviseren og for kollegaerne. Underviseren kan lige gå ud og hente mig ind til at give input i undervisningen om vores ledelsessystem. Det er rigtig godt. Det ville vi ikke have mulighed for, hvis det skulle foregå ude på en skole,” fremhæver Morten Due.

Han nævner desuden, at det ville være svært for et lille laboratorium som DonsLab at undvære medarbejderne, hvis de skulle på kursus tre dage i træk.

Opfølgning er et must
Kurset i X-R kort vil DonsLab gentage om et halvt års tid for at få stoffet genopfrisket og blive stærkere i, hvordan man bruger værktøjet. For X-R kort er noget, som ledelse og medarbejdere bruger dagligt.

”Nu har underviseren jo sat sig ind i den måde, vi bruger det på. Det betyder, at han kan arbejde videre med kurset og skræddersy det til os. Vi når ikke i bund med tingene på en dag, så en opfølgning er en god ting, så det kan vi ligeså godt. Man får langt mere ud af det, når man lige får det repeteret,” pointerer Morten Due.

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål