Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Vicki havde årets bedste praktik i MerkurNord

Det digitale bureau MerkurNord har fået prisen for Årets Praktik 2020/2021 blandt regionens studerende. Vicki Munk Klarup, der studerer til multimediedesigner på Zealand, har nomineret sin praktik i firmaet i Holbæk, fordi hun fra i sin praktik var en del teamet og fik ansvar og tillid. MerkurNord er blevet så glade for Vicki og hendes indsats, at de har ansat hende i et studiejob, selv om hun lige mangler sit speciale.

Det digitale brandingbureau MerkurNord i Holbæk har fået tildelt prisen som Årets Praktik blandt alle lands studerende i Region Sjælland.

”Vi er beærede over prisen, fordi den afspejler, at vi er glade for at have praktikanter og at de bliver involveret i alle processer, får ansvar og bliver udfordret og har det godt hos os. Vicki har været superskarp og har også stillet os nogle øjenåbnende spørgsmål til, hvordan vores processer er. Så vi lærer noget begge veje igennem vores praktikanter. Vi har faktisk i dag flere tidligere praktikanter i vores fastansatte stab – det er en super mulighed for at lære hinanden at kende både fagligt og socialt, ” pointerer MerkurNords ene direktør, Daniel Hassing, der også har været Vickis kontaktperson i praktikken.

Tillykke til MerkurNord og tak til alle praktikvirksomheder
-”Stort tillykke til MerkurNord og Vicki Munk Klarup for sammen at vise, hvor stor glæde og værdi firmaerne får ud af at have en af vores studerende i praktik! Det har ikke været nemt for vores jury – som bestod af studerende og undervisere – at skulle vælge i så stærkt et felt. Jeg vil samtidig sige tak til alle de mange virksomheder, der har vores studerende i praktik ” siger Zealands rektor Ulla Skaarup.

MerkurNord er en travl virksomhed, der virksomheder over hele landet med at blive markedsført digitalt, grafisk og designmæssigt: -”Jeg har i min praktik været med til at lave både grafisk design og video, og jeg har endda haft egen kunder med ansvar for to nye hjemmesidedesign fra bunden af,” fortæller Vicki Munk Klarup.

Landsfinalen venter i Århus
MerkurNord kan gå hen og blive årets bedste praktikvirksomhed blandt alle landets erhvervsakademi-studerende. Den 10. maj har Vicki nemlig få minutter i konkurrence med de regionale vindere fra hvert af landets erhvervsakademier til at overbevise en erfaren jury om, at MerkurNord har skabt den bedste praktik overhovedet i 2020/21.

Samarbejde med over 1000 virksomheder i Region Sjælland
-”På Zealand samarbejder vi med ca. 1000 virksomheder i regionen om de ca. 10 uger lange praktikophold, som alle studerende på vores 23 fuldtidsuddannelser skal ud i. Og det er en fornøjelse at se, at så mange studerende og praktikvirksomheder får skabt reelle resultater sammen. Der er brug for vores dimittenders faglighed i regionens erhvervsliv, det er en glæde at iagttage år efter år,” slutter rektor Ulla Skaarup.

Vicki Munk Klarup har nu fået studiejob i firmaet. Over 40 % af Zealands studerende får efter deres praktik fx studiejob, professionelle opgaver eller fast job i virksomheden.

Billede: Hele teamet i det digitale bureau MerkurNord, fra venstre: Ida, Emma, Mikkel, Mads, Vicki, Markus og Daniel.

 

 

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål