Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Vi har fået et fælles sprog

Massespektrometri (MS) er nyt for laboranterne i Danish Crowns kemiske laboratorium, så de har været på kursus i analyseteknikken. Det er godt at få et fælles sprog, når man implementerer ny teknologi, mener laboratoriechef Lars Løjkner.

Laboranterne i Danish Crowns kemiske laboratorium i Ringsted er i gang med at implementere en helt ny teknologiplatform baseret på massespektrometri (MS). Den analytiske teknik er ny for laboratoriet, så fem af medarbejderne har været på kursus i den. Når man skal lave sådan et helt nyt setup, er det rart at få et fælles sprog, inden man begiver sig ud i det, mener laboratoriechef Lars Løjkner, der leder den daglige drift i laboratoriet.

”Kurset var et kort og ganske fint input til MS. Vi har fået en generel overordnet teoretisk indsigt i, hvordan MS fungerer. Det har givet os en basisforståelse, så vi har nemmere ved at forholde os til de data og grafer, som apparatet spytter ud. Det er godt at få et fælles sprog, så vi sammen kan snakke om analyseresultater, og hvordan vi skal tolke dem,” siger han.

I slagterivirksomhedens kemiske laboratorie forberedes prøver fra grise, og fremover skal prøveindholdet analyseres ved hjælp af massespektrometri. Analysearbejdet går lige et niveau op i kompleksitet, så der har været brug for introduktion i, hvordan man skal arbejde med teknikken, og hvad man kan forvente. Der er flere fordele forbundet med at kunne analysere prøver ved hjælp af massespektrometri, oplever Lars Løjkner.

”Vi får et bedre datagrundlag for vores prøver og et bedre beslutningsgrundlag, som er med til at sikre bedre resultater. Og vi kan drive laboratoriet mere effektivt, fordi vi får en meget højere udnyttelse af vores kapacitet. Så vi har fundet en teknologi, som kan hjælpe os på den lange bane,” fortæller han.

Formatet blev skræddersyet
Lars Løjkner tog initiativ til at arrangere kurset, der blev holdt på arbejdspladsen over to formiddage i foråret 2022. Det var vigtigt, at kurset passede ind i arbejdsformen på laboratoriet, så derfor blev formatet skræddersyet.

”Zealand var meget fleksible til at finde noget, der passer til os. I vores daglige arbejde er det svært at komme væk på kursus en hel dag, da vi skal levere resultater samme dag, som vi modtager vores prøver. Vi fandt en løsning, hvor vi fik en underviser ned til os to gange med fire timer per gang. Så det var rigtig godt,” siger han.

Undervisningen tog udgangspunkt i det, som Danish Crown skal bruge massespektrometri til. Opgaverne på kurset omhandlede fx de kemikalier, som laboranterne kigger efter i analyserne. Det, som de øvede sig på, kunne de overføre direkte til praksis i laboratoriet.

”Underviseren var godt forberedt til det, som han skulle undervise os i. Jeg havde også en faglig diskussion med ham bagefter om nogle af vores resultater. Så vi følte bestemt, at det ikke var en, der bare læste op, men en dygtig underviser, der var meget nærværende og lærte fra sig. Det var godt,” fremhæver Lars Løjkner.

Tjek lige Zealand
Det svinger lidt, hvor ofte medarbejderne i laboratoriet er på kursus. Det afhænger af, hvor tit der bliver indført ændringer og nye analysemetoder. At arrangere et kursus i samarbejde med Zealand er noget, som Lars Løjkner sagtens kunne finde på at gøre igen.

”Ja, nu ved jeg, at næste gang, jeg leder efter et kursus, skal jeg lige se, om Zealand måske tilbyder et eller andet. Jeg har da fortalt nogle af mine venner, at hvis de overvejer nogle kurser, så kunne de lige tjekke Zealand, for de har faktisk mange flere kurser, end jeg forestillede mig,” fortæller han.

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål