Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Sarah skabte sit job gennem praktik

Multimediedesigner-studerende, Sarah Nielsen, har lige været i praktik hos håndværkervirksomheden, Finn L. & Davidsen / VVSPlus. Hun var så glad for praktikken, at hun nominerede virksomheden til Årets Zealand Praktik.

“En stor succeshistorie”, beskriver Louise Houengaard, der er marketingchef hos Finn L. & Davidsen / VVS Plus, indledningsvist om samarbejdet med praktikanten.

“I sender studerende med ben i næsen ud til os, og Sarah har knoklet fra dag ét, og hun har fundet sig selv. Hun har faktisk skabt sit eget job hos os. Det er et stort skulderklap til Sarah og til multimediedesignuddannelsen,” siger Louise Houengaard.

Gjort en forskel
Stine Rix har som marketingkoordinator også arbejdet tæt sammen med Sarah gennem praktikforløbet:

“Vi har haft stor glæde af Sarahs tekniske viden og evner. Hun har været supereffektiv i opbygningen af en ny hjemmeside. Hun har udvist stor interesse i vores virksomhed, og har bare været en helt naturlig del af teamet fra dag ét,” siger Stine Rix.

Ny viden til virksomheden
“Sarah er kommet med gode ideer til vores visuelle udtryk og har vist nye måder at anskue og arbejde med styling af en hjemmeside på. Det har gjort en stor forskel for processen. Vi er så heldige, at Sarah har lyst til at blive hos os, så vi har netop indgået aftale med hende om en fastansættelse efter endt uddannelse,” siger Stine Rix.

IT-dreven vvs-virksomhed
Finn L. & Davidsen / VVSPlus har fingeren på den digitale puls og går forrest i branchen til gavn for både kunder og ansatte.

“Selvom man er en håndværksvirksomhed, betyder data utrolig meget. Vi har meget fokus på IT, og det er lige fra installatøren med iPad til de nye trends med nye relationer og nye måder at handle på. VVSPlus muliggør, at vi er ude hos kunderne hurtigere end tidligere, fordi hele processen foregår online frem til opgaveudførelsen, og så skal de ikke vente længere end 24 timer på at få et tilbud. Vi oplever også, at vi bedre kan kombinere de bløde og hårde værdier nu i forhold til vores kunder,” siger Louise Houengaard.

Hvorfor skulle en anden virksomhed vælge praktikant fra Zealand?
“Vi har fået indfriet vores forventninger til fulde om den studerendes evner og relevansen af disse i forhold til det, vi søgte. Vi har desuden fået god sparring fra Zealand, som har været med til at sikre os valget af den rette praktikant”, siger Stine Rix.

En glad praktikant
“Finn L. & Davidsen / VVSPlus har været et virkelig godt sted at være i praktik. Jeg følte virkelig, jeg blev inkluderet i deres hverdag og havde muligheden for at komme frem med mine ideer. De går virkelig op i, at deres ansatte har det godt, og at man har det godt sammen med hinanden,” fortæller Sarah Nielsen.

 

På billedet er det fra venstre mod højre: Louise Houengaard, Sarah Nielsen og Stine Rix

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål