Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Regionale mestre i Social Entreprenørskab til DM

Nanna, Emma og Patrick læser en Top Up Bachelor i Innovation & Entrepreneurship på Zealand. Sammen har de skabt Interaktive Medier. Deres koncept blev i starten af maj kåret til vinder i kategorien Social Entreprenørskab.

Når DM i Entreprenørskab på torsdag den 1. juni bliver afviklet i de gamle børsbygninger hos Dansk Erhverv, er Zealand – Sjællands Erhvervsakademi stærkt repræsenteret. Sjællands regionale mestre i Social Entreprenørskab, Nanna Camilla Pedersen, Emma Martine Pedersen og Patrick Lundgreen glæder sig til at fremvise deres koncept Interaktive Medier på en større scene.

Konceptet bygger på et kryds-og-bolle-spil og er sat op som en reklamesøjle, som skaber blikfang i både farve og højde. Brikkerne i spillet er produceret, så der er mulighed for at sætte små plader ned i, hvilket er bygget til reklame, for lokalsamfundets virksomheder, butikker og foreninger.

Koncept styrker lokalsamfundet
”Hele idéen om projektet ”Interaktive Medier”, er skabt ud fra det virkelighedsbillede vi oplever i vores egne lokalsamfund. Vi ser kommuneflygt, vi ser butiksdød, vi ser fald i aktiviteter rundt i kommunerne. Dette fik os til at undersøge, hvad der ligger til grund for dette – og om man kunne skabe et produkt, som ville kunne minimere og i sidste ende måske helt forhindre disse tragiske udfald,” siger de, og fortsætter; ” Drømmen med dette projekt er at udvikle og opbygge stærke lokalsamfund, heraf udvikling af udendørsarealer, legepladser, aktivitetsområder og gågader.

De tre Innovation og Entrepreneurship-studerende ser også fremad:
”DM er en mulighed for os, for at møde nogle mennesker, der potentielt kan hjælpe os med at tage projektet videre til næste step og udvikle på vores konceptet, hvortil vi gerne vil udvide til andre regioner og små lokalsamfund,” siger Nanna.

Hepper på Zealands studerende
Vi glæder os til at heppe på vores egne studerende til finalen, holdet Interaktive Medier, der vandt i kategorien Social Entreprenørskab, og MGMK, der gik videre på et Wildcard.

Fint besøg til DM i Børsen
Den amerikanske ambassadør i Danmark, Alan Leventhal, deltager også. Han vil tale til de studerende fra videregående uddannelsesinstitutioner, der har været en del af Start Up Programme og som nu er nået helt til finalen.

Læs mere om Fonden for Entreprenørskab her

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål