Sjællands Erhvervsakademi

Praktikanter overraskes over ansvaret

Friis Andersen Arkitekter i Nykøbing F. er så glade for de Bygningskonstruktør-studerende, at de fra starten af får et stort ansvar, fx projektledelse direkte kontakt med kunderne.

Direktør Søren Ibsen forklarer: -”Vores praktikanter bidrager enormt meget – derfor inddrager vi dem, giver dem ansvar og uddanner dem undervejs.
Nogle er måske lidt imponerede over det ansvar, vi lægger på deres skuldre fra start af, men vores erfaring er, at de vokser lynhurtigt med opgaven.”

-”Ude i felten bliver praktikanternes kunnen også mødt med åbne arme: Bygherrerne skeler aldrig til, at det ’kun’ er en praktikant, vi har på opgaven – fordi, de er så dygtige. Vores praktikanter fra Bygningskonstruktør-uddannelsen er langt fremme i at anvende REVIT- og BIM-teknologi samt i digital opmåling. Nogle er stærke til projektering, andre til fx miljøcertificering eller at føre tilsyn – vi finder altid frem til det bedste arbejdsområde sammen med praktikanten. Vi investerer i dem undervejs, ved at give dem fx brandkurser og miljøkurser og flere ender da også med en fastansættelse efter endt uddannelse. Og dem, der ikke gør, hjælper vi til et andet job i branchen gennem et forløb, vi har opbygget til det formål,” slutter Søren Ibsen.

FOTOS: (Friis Andersen Arkitekter) – (fra venstre): Lars Jensen og Christopher Pedersen studerer begge til Bygningskonstruktør og er i praktik samtidig i arkitektvirksomheden. I praktikperioden har Christopher bl. a. fået certificering som miljørådgiver.