Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Nye uddannelser kommer til Køge

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen har netop godkendt ansøgninger om 22 nye uddannelsesudbud rundt om i landet. Zealand får to uddannelser til afdelingen i Køge, der vil styrke IT- og finansområdet.

Det drejer sig om IT-teknolog og Finansøkonom, der er toårige videregående uddannelser på erhvervsakademiniveau. Rektor Ulla Skaarup er meget tilfreds og glad for at samarbejdet med det lokale erhvervsliv har båret frugt.

Flere muligheder til regionens unge
“Vi er glade for tilføjelsen af to yderligere uddannelser til vores studiemiljø i Køge, som giver os mulighed for at udbygge vores brede IT-tekniske og merkantile uddannelsespalet.
Det betyder meget for os, at vi får endnu mere at tilbyde regionens unge. Samtidig styrker vi studiemiljøet og fagligheden,” siger Ulla Skaarup.

Stor opbakning fra lokalt erhvervsliv
“Vi har oplevet stor opbakning fra det lokale erhvervsliv i hele processen, særligt på finansområdet, med at få søgt flere uddannelser til Zealand,” siger Ulla Skaarup, og akademichefen i Køge stemmer i:

“Vi har haft en god dialog med erhvervslivet i Køge og omegn omkring kvalifikationsbehov og nye uddannelser. Derfor er det fantastisk, at vi kan starte Finansøkonom her, og samtidig styrke leverancen af endnu flere IT-kompetencer til virksomheder i Region Sjælland med uddannelsen til It-teknolog,” siger Jørgen Heramb.

Borgmesteren er glad
”Det er en rigtig dejlig nyhed for Køge, at der kommer yderligere to videregående uddannelser hertil. Det er to meget forskellige, men relevante uddannelser, som både kan være med til at styrke Køge som uddannelsesby og tiltrække endnu flere til byen. Samtidig er det især en stor glæde for erhvervslivet, at vi får unge med stærke kompetencer inden for IT og Finans,” siger borgmester Marie Stærke.

Fakta
Zealand udbyder allerede Finansøkonom i Næstved og Holbæk.

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål