Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Nye ledere fejret i ny bygning

For første gang kunne Zealands flotte bygning i Køge danne rammen om en samlet dimission for både nyudklækkede diplomledere og akademiuddannede inden for ledelse, international transport og logistik.

Gensynsglæden var stor på Lyngvej 21, da de 24 hovedpersoner for dagens dimission med familie ankom til en festlig seneftermiddag med taler, tapas, samt overrækkelse af eksamensbeviser og foredrag. Stemningen bar præg af, at de studerende og deres undervisere endelig kunne mødes igen fysisk efter lang tid med virtuel undervisning.

Uddannelse sideløbende med job
Ulla Skaarup, Zealands rektor, bød velkommen til dimittenderne fra henholdsvis Diplomuddannelsen i Ledelse, Akademiuddannelsen i Ledelse, samt de første dimittender fra Akademiuddannelsen i International Transport og Logistik og ønskede dem tillykke ikke mindst for at holde ud og gennemføre deres uddannelse med benspænd, som corona-nedlukningen medførte.

I tog udfordringen op
Efteruddannelseschef på Zealand, Anders Kold fik efterfølgende ordet:
Det er skønt at vi kan samles fysisk her, for meget har jo været anderledes igennem de sidste par år. I kan med rette kan være stolte af at have gennemført en uddannelse samtidig med, at I har skullet passe fuldtidsarbejde ved siden af. Jeg har fulgt jer på sidelinjen, og været imponeret over, hvordan I overgik fra at være fysiske studerende til virtuelle studerende og fandt sammen online”, siger han.

Tid til at finde retning
Dagens oplægsholder, stod et kendt ansigt for flere studerende for; lektor og cand.scient.pol. og mag. Jens Overgaard Nielsen. I sin tale kom han ind på stress og rubusthed, og hvordan man som leder holder fat i sig selv og sine ressourcer – efter corona.

”Der er en grund til, at vi står her i dag lidt uden for sæsonen i stedet for som tidligere midt på sommeren. Og grunden kan jeg ikke stå her og lade upåtalt, da den har haft den mest gennemgribende betydning for den almindelige danskers arbejdsliv og rummet den nok største ledelsesudfordring for de fleste ledere: corona-epidemien,” siger Jens Overgaard Nielsen, og fortsætter:

” Udforsk derfor hvordan jeres kompetencer bedst kommer i spil, det er en ny spilleplade her i postcorona. Der er blevet delt aha-oplevelser ud i forhold til, hvad der skaber arbejdsglæde og effektivitet. Vi har i halvandet år vendt os rundt i manegen, og nu er det tid at finde en retning,” slutter Jens Overgaard Nielsen.

Papir på fagligheden og den personlige rejse
Jette Bech, nyuddannet diplomleder, bringer sine ledelsesværktøjer i spil som teamleder for 24 medarbejdere.

”Jeg har fået sat teori på noget af det, jeg hele tiden har gjort som leder. Jeg er blevet bekræftet i, at mange af de ting, jeg gør, er gode nok – men samtidig har jeg fået øjnene åbnet for mange nye måder at gøre det endnu bedre som leder. Med min lederuddannelse i bagagen kan jeg nu møde udfordringerne på flere måder end før: For eksempel er det vigtigt, at man forstår at én ledelsesvej ikke duer, fordi medarbejdere er forskellige og skal imødekommes på forskellige måder, siger Jette Bech, og fortsætter:
”Det har været hårdt at tage uddannelsen sideløbende med mit arbejde, men hold da op hvor har jeg lært meget.”

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål