Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Ny uddannelsesdirektør: Uddannelse er en investering i vores fælles fremtid

I dag byder Zealand Tobias Høygaard Lindeberg velkommen som ny uddannelsesdirektør på erhvervsakademiet!

Der bliver dog næppe tid til at sidde på kontorstolen længe ad gangen, da Tobias allerede har sat ord på en ambitiøs indsats for at positionere Zealands uddannelser endnu stærkere i regionen, ikke mindst med de muligheder, der ligger i den nye uddannelsesreform.
“Jeg glæder mig til at bidrage til at øge kendskabet til erhvervsakademiernes mange muligheder for at bidrage til samfundet. Uddannelse er en investering i både individet og i samfundets konkurrenceevne – og med den nye reform får vi en unik mulighed for at bygge større broer mellem erhvervsakademiets videregående uddannelser og ungdomsuddannelserne. Det arbejde ser jeg frem til at løfte i tæt samarbejde med medarbejdere, studerende, virksomheder og erhvervsakademiets øvrige partnere,” siger Tobias Høygaard Lindeberg på sin første arbejdsdag som uddannelsesdirektør.

Et stærkt match til Zealands ambitioner
Rektor på Zealand Rasmus Frimodt ser frem til samarbejdet med den nye uddannelsesdirektør og fremhæver Tobias’ stærke faglige og analytiske profil som en force for erhvervsakademiet:
”Tobias har indgående erfaring med videregående uddannelse, forskning og udvikling – og med sit skarpe blik for kvalitet og relevans, er han det helt rigtige match til Zealand. Jeg glæder mig meget til samarbejdet.”

Et cv med omfattende erfaring og solidt fundament
Tobias er ph.d. i erhvervsøkonomi fra CBS og cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Han har siden 2019 arbejdet i Tænketanken DEA – først som udviklingschef og siden som underdirektør. Tidligere har han været chef for forskning og udvikling på Professionshøjskolen Metropol og Københavns Professionshøjskole. Siden 2021 har han også været medlem af Akkrediteringsrådet.

Som uddannelsesdirektør får Tobias ansvaret for 30 videregående fuldtidsuddannelser samt efteruddannelser på seks lokationer i Region Sjælland. Zealand uddanner praksisnære dimittender, der sikrer arbejdskraft og udvikling for erhverv og samfund.

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål