Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Ny lederuddannelse har fokus på medmenneskelighed

Filadelfia og Zealand har givet håndslag på sammen at skabe et stærkt koncept for efteruddannelse af ledere med det bedste fra begge verdener. Zealands Diplom i Ledelse kombineres med Filadelfias værdier om medmennesket i centrum, respekt og værdighed.

– Vi glæder os meget til samarbejdet. Filadelfia og Zealand er et godt miks af ekspertise indenfor den statsligt godkendte efteruddannelse ”Diplom i Ledelse” kombineret med Filadelfias sundheds- og socialfaglige ekspertise og værdigrundlag i diakoni og det kirkelige landskab, Vi ser frem til et fællesskab med Zealand om fremtidens ledere med både nærvær og talent for direkte samspil med medarbejderne indenfor ikke mindst velfærdsområdet, siger Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, administrerende direktør på Filadelfia.

Filadelfia er en stor selvejende non-profit-organisation med bl.a. det landsdækkende Epilepsihospital og hospitalsfunktion indenfor erhvervet hjerneskade på Sjælland. Organisationen har egen kursusudbyder – Filadelfia Uddannelse

– Vi er meget glade for det nye samarbejde med Filadelfia Uddannelse, ikke mindst fordi vi sammen kan bidrage med et uddannelsesforløb af ledere, der favner både bredt og specifikt på en gang. Ved at kombinere Filadelfias værdier med Zealands faglighed inden for ledelse, skaber vi et unikt tilbud til omsorgs-professionelle, der har fokus på det hele menneske i ledelsesperspektiv, siger Rasmus Frimodt, rektor på Zealand som er en videregående uddannelsesinstitution i Region Sjælland

Medmennesket i øjenhøjde – også i lederskabet
I praksis er det koncentrerede, unikke uddannelsesforløb på weekend-internater. Målgruppen er blandt andre ledere af regionens omsorgsinstitutioner.

– På Filadelfia Uddannelse har vi fokus på en lang række kurser indenfor epilepsi og neurorehabilitering samt et fokus på diakoni, hvor vi møder medmennesket i øjenhøjde. Vi taler om respekt for mennesket, hvor du er værdifuld, som den du er. Det er den dimension, vi tager afsat i på internaterne i den ledelsesfaglige undervisning, som Zealands dygtige undervisere står for. Når du har gennemført en Diplom i Ledelse med diakonifaglig toning på Filadelfia, har du i øvrigt mulighed for at lade dig indvie som diakon i Filadelfias Kirke, supplerer Henrik Bøll Larsen, chef for Filadelfia Uddannelse.

Internater med højaktuel dagsorden
– Filadelfias fokus på de etiske, medmenneskelige og diakonale værdier rammer lige ned i debatten om bæredygtig, værdibaseret og samskabende ledelse. Og det går helt i spænd med vores diplomuddannelse, der bidrager med metoder til netop at udøve lederskab, der skaber grobund for godt samarbejde, trivsel og at kunne udfolde sine kompetencer og blive anerkendt, ikke blot som medarbejdere, men hele mennesker. De internater, vi nu stabler på benene sammen med Filadelfia, vil derfor have et urgammelt budskab medmenneskelighed, der samtidigt er højaktuelt i moderne ledelse, tilføjer Anders Kold, efteruddannelseschef på Zealand.

Det første modul løber af stablen fra midt i april med eksamen i juni.

Billedtekst:
Blækket er knapt nok tørt på samarbejdsaftalen mellem Filadelfia og Zealand og alle glæder sig til at komme i gang med at forme det nye ledelsesforløb i fællesskab, fra venstre: Henrik Bøll Larsen, chef for Filadelfia Uddannelse, Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, administrerende direktør på Filadelfia, Rasmus
Frimodt, rektor på Zealand, Anders Kold, efteruddannelseschef på Zealand.

Fakta om Filadelfia
Filadelfia er en non-profit-organisation som bl.a. omfatter et landsdækkende Epilepsihospital, special-hospitalsfunktion i neurorehabilitering for patienter med hjerneskade, specialiserede døgn- og dagtilbud indenfor epilepsi og hjerneskade samt specialskole og STU-læringsforløb for børn og unge med epilepsi, ADHD eller autisme. Filadelfia Uddannelse tilbyder efteruddannelse til sundheds- og socialprofessionel-le særligt indenfor epilepsi og erhvervet hjerneskade. Filadelfia beskæftiger i alt godt 800 medarbejdere og ligger i Dianalund, Midtsjælland. Se mere på filadelfia.dk

 

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål