Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Nanna har fundet sin rette hylde hos Daily Media

Zealand-studerende Nanna Skovgaard gjorde sig uundværlig i sin praktiktid hos mediehuset Daily Media, så de har nu skabt en ekstra stilling, så Nanna kan blive som studentermedhjælper.

Leisure Management-studerende Nanna Skovgaard har rykket sig meget, både personligt og fagligt efter hun startede i praktik hos Daily Media. Ida Gall, Content Marketing Director og Nannas kontaktperson, anede hurtigt, at der var en projektleder gemt i Nanna. Derfor har Nanna fået lov at afprøve kræfter som dette i forbindelse med en stor opgave henover julen.

Tillid og ansvar har rykket Nanna
Nannas primære arbejde i praktikken var at sidde med SoMe- og influencermarketing, men hun blev også inddraget i hendes kollegaers arbejde, så hun fik en bred forståelse for mediehuset. ”Min leder og direktør har vist mig en enorm tillid og givet mig et stort ansvar samt en projektleder-rolle under en stor jule-giveaway på vores sociale medier,” skriver Nanna i sin indstilling.
”Vi har følt os trygge ved og stolte over, at kunne give Nanna en masse ansvar og det har været fedt og inspirerende at følge hendes udvikling. På det halve år hos os har hun bl.a. stået i spidsen for vores influencer marketing, projektledet en marketing kampagne med videoproduktion, interviews og promovering, boostet vores følgere på sociale medier, skabt fedt content og meget andet,” fortæller Ida Gall.

Nanna fandt sin rette hylde og fik troen på sig selv
Inden Nanna startede hos Daily Media, havde hun slet ikke forudset, at det var SoMe- og influencerstrategi, der skulle blive hendes helt store interesse. ”Det overraskede mig virkelig hvor fedt det er, og det er kun fordi Daily Media har givet mig så frie rammer, at jeg nu har fået defineret hvad jeg gerne vil med min uddannelse” fortæller Nanna. Ida Gall fortæller også, at de frie rammer bliver en gave for både virksomheden og praktikanterne.
”Det er vigtigt for os, at vores praktikanter får lov at prøve kræfter med forskellige ansvarsråder, da praktikken handler om at de skal blive klogere på hvad de er dygtige til, samt hvad de synes er sjovt og spændende at arbejde med. Nanna har været ivrig efter at prøve kræfter med en masse forskellige opgaver – og det er netop dét vi generelt oplever med studerende fra Zealand,” fortæller hun. Nanna har samtidig også fundet troen på sig selv, og ved nu hvad hun vil og hvor meget hun kan.
”Inden jeg startede i praktik var jeg usikker på, om det jeg gjorde var godt nok, men jeg har fået lov til at afprøve kræfter med så meget, og rent faktisk lykkedes i det og fået ros og anerkendelse” fortæller Nanna.

Årets Daily Media Ansigt
Allerede inden Nanna startede sin praktikperiode hos Daily Media blev hun inviteret med til virksomhedens team-aften. ”De har virkelig taget imod mig med åbne arme, og behandlet mig som en god kollega og ikke bare en praktikant,” fortæller Nanna. Hun fortæller også, at hun til årets julefrokost blev nomineret til 4 priser og vandt 3 af dem. Et af dem var ’Årets Daily Media Ansigt’. Dér følte Nanna virkelig, at hun var en del af holdet og bestemt ikke var færdig med at arbejde hos Daily Media. ”Vi er bare et rigtig godt match” slutter Nanna.

Den nationale finale venter
Årets Zealand Praktik skal findes blandt de fem finalister ved et event på Zealands afdeling i Køge tirsdag den 25. april. Vinderen af Årets Zealand Praktik går direkte videre til den nationale landsfinale Årets Erhvervsakademipraktik 2023, der afholdes den 23. maj ved Scandic Kødbyen.
Læs mere om virksomheden Daily Media her.

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål