Sjællands Erhvervsakademi

Den Lovpligtige Arbejdsmiljøuddannelse

I virksomheder med 10 eller flere ansatte skal arbejdsgiveren sørge for, at alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen (AMO) gennemfører en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse.

Uddannelsen er lovpligtig for dig, der:

  • Er nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant
  • Er leder og medlem af arbejdsmiljøorganisationen (AMO)
  • Har gennemført arbejdsmiljøuddannelsen (§9) før 1. april 1991 og enten er i en arbejdsmiljøgruppe eller er blevet valgt/udpeget igen

Overblik over uddannelsen

Arbejdsmiljøuddannelsen varer tre dage og skal være gennemført inden 3 måneder efter, at du er valgt af kollegerne (AMR) eller udpeget af virksomhedens ledelse (AL).

Arbejdsgiver skal efterfølgende tilbyde arbejdsmiljøorganisationens medlemmer supplerende arbejdsmiljøuddannelse: I det første år svarende til 2 dages varighed og i hvert efterfølgende år af 1½ dages varighed i funktionsperioden.

Arbejdsgiver skal betale alle udgifter i forbindelse med arbejdsmiljøuddannelsen – løn / gage, transport og eventuelle udgifter til overnatning.

Uddannelsens overordnede indhold

Det er din arbejdsplads og forholdene dér, der er i fokus på uddannelsen. Samarbejdet på arbejdspladsen er et vigtigt element i uddannelsen og et vigtigt værktøj til at sikre et godt arbejdsmiljø.

Uddannelsen tilrettelægges, så du får en helhedsorienteret forståelse af arbejdsmiljøområdet. Du vil blive undervist i:

  • Principper for samarbejde, formidling og pædagogiske virkemidler, der kan anvendes i arbejdsmiljøorganisationen (AMO).Arbejdsmiljøorganisationens opgaver og funktion i virksomheden, herunder den årlige arbejdsmiljødrøftelse i henhold til lovgivningen.
  • Muligheder for samarbejde med andre aktører på området – for eksempel arbejdsmiljørådgivere, branchearbejdsmiljøråd, Arbejdstilsynet m.v.
  • Deltage i planlægning og gennemførelse af virksomhedens forebyggende arbejdsmiljøarbejde.
  • AMO’s opgaver, hvis der sker ulykker, nærved-ulykker og sundhedsfarer.
  • Metoder, du kan bruge i det forebyggende arbejde, herunder arbejdspladsvurdering (APV) til at opdage arbejdsmiljøproblemer, inden de bliver til ulykker, samt hvordan du kan inddrage sygefravær og det psykiske arbejdsmiljø.
  • 1 praktisk opgave.

Uddannelsen dag for dag

Dag 1

  • Du får en grundig introduktion til arbejdsmiljøorganisationen og samarbejdet om AM på arbejdspladsen
  • Du lærer din egen rolle og ansvarsområde at kende
  • Du får viden om principper for samarbejde, formidling og pædagogiske virkemidler
  • Du får konkrete værktøjer til at klare hverdagens udfordringer som AMO

Dag 2

  • Du introduceres til det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden
  • Du får viden om tilsyn, tjekskemaer og lignende redskaber til identificering af AM-problemer
  • Du får værktøjer til introduktion af ny medarbejder
  • Du får en grundig introduktion til en arbejdspladsvurdering (APV)

Hjemme

  • Du løser en skriftlig opgave mellem dag 2 og dag 3, der er relevant for netop din virksomhed

Dag 3

  • Gennemgang af hjemmeopgaver
  • Du introduceres til andre arbejdsmiljøaktører og samarbejdet med disse
  • Du får viden om det psykiske arbejdsmiljø, herunder stress og sygefravær
  • Du får belyst lovgivningen, den danske model, ansvar og straf

Virksomhedskurser

Skal I have mere end 5 ansatte på kursus?

Vi tilbyder virksomhedskurser tilrettelagt efter jeres behov.

Vi kan tilrettelægge og afholde et firmakursus for jer, der passer til jeres virksomhed. Vi udarbejder kursusmaterialet og en uddannelsesplan til jer, så konkrete anvendelser af lovgivningen kan bringes i spil.

Fordelene ved en virksomhedsrettet arbejdsmiljøuddannelse er:

  • Efter en gennemgang af virksomheden skræddersys kurset til jeres virksomheds behov
  • Der skabes en fælles baggrund og forståelse for det videre arbejdsmiljøarbejde
  • Samarbejdet i arbejdsmiljøorganisationen (AMO) styrkes, når man på denne måde arbejder med fælles opgaver
  • Det er lettere at arbejde helhedsorienteret, når begge sider hører hinandens spørgsmål og svar

Uddannelsens forløb


Tilmelding

Emnefelt: Hvilket kursus der tilmeldes til (SKAL SKRIVES)

Oplys: Navn, E-mail, tlf., Fødselsdato/CPR.nr

Betalingsoplysninger:

Send mail med ovennævnte oplysninger til sikker mail: efteruddannelse@zealand.dk


Praktiske oplysninger

Titel: Arbejdsmiljøuddannelse

Datoer (Hold 2) (2021): 16/8, 17/8, 26/8

Datoer (Hold 1) (2022): 17/1, 18/1, 27/1

Tidspunkt: 08.15 – 15.30

Undervisere (Hold 2) (2021):
Mathiias Refnov, Michelle Hein Pedersen og Margit Østerby

Undervisere (Hold 1) (2022):
Mathiias Refnov, Michelle Hein Pedersen og Margit Østerby

Varighed: 22 timer fordelt over 3 dage.

Pris inkl. forplejning: kr. 4.400

Sted: Femøvej 3, Næstved

Alle deltagere, der har gennemført, får et kursusbevis

Opret PDF-brochure - du kan lægge flere sider til undervejs
Tilføj til PDF-brochure
Slet din PDF-brochure
Dette vil slette hele din PDF-brochure...

Kontakt

Cecilia Steinmann Christiansen

Studiesekretær

50762655

CECH@zealand.dk

Zealand

Cookie-indstillinger

Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk. Når du klikker ‘OK’, accepterer du vores brug af cookies og Zealand’s privatlivspolitik.

Ved at klikke ‘OK’ accepterer du samtidig, at vores annoncører kan behandle dine data til at målrette annoncer til dig. Du kan trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Annonce-indstillinger’ i bunden af siden.

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål