Bekendtgørelser og standarder
Du bliver i stand til at håndtere el-installationer, anlæg og mellemspændingsdistributionsanlæg og får viden om nyeste lovgivning, bekendtgørelse og standarder på området.
Introduktion
På faget Bekendtgørelse og standarder bliver du i stand til at varetage de tekniske, sikkerhedsmæssige og kvalitetsmæssige opgaver der er i en autoriseret el-installationsvirksomhed. Du lærer f.eks. at afprøve og vedligeholde elektriske installationer, samt at udføre driftseftersyn. Du lærer om autorisationslovgivning, el-sikkerhedsloven og stærkstrømsbekendtgørelsen.
Du får viden om
Du får viden om det nyeste inden for lovgivning, bekendtgørelse og standarder. Samtidig lærer du om dimensionering, udførelse, verifikation og drift af elektriske installationer og om de krav der er omfattet af el-sikkerhedsloven. Du får forståelse for projektering og dimensionering af elektriske installationer og anlæg samt mellemspændingsdistributionsanlæg. Du lærer hvordan du håndterer udviklingsopgaver i rollen som professionel el-installatør, og indgår i fagligt og tværfagligt samarbejde inden for de autorisationskrævede arbejdsområder. Du bliver også i stand til at formidle relevant information om bekendtgørelse og standarder til bl.a. samarbejdspartnere og kunder.
Kompetencer og udbytte
Du bliver i stand til at anvende nyeste lovgivning, bekendtgørelse og standarder i praksis. Du vurderer praksisnære problemstillinger og opstiller, vælger og formidler løsningsmuligheder i elektriske installationer, anlæg og mellemspændingsdistributionsanlæg. Du indgår i udviklingsorienterede situationer og kan indgå i rollen som faglig ansvarlig og driftsansvarlig. Du bliver samtidig i stand til at udføre arbejde på eller nær ved elektriske installationer. Du håndterer projektering og dimensionering af el-installationer, anlæg samt mellemspændingsdistributionsanlæg.
Hvorfor er en efteruddannelse god for dig?
Med en efteruddannelse får du muligheden for at styrke dine kompetencer og karrieremuligheder. Du kan læse mere om økonomi, tilskudsmuligheder, skræddersyede forløb og tilbud til virksomheder. Få mere viden og læs mere her.