Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Mød en kommende studerende: Albert

22-årige Albert Schiøler fra Holbæk starter efter sommerferien på Engelsk og Digital Markedskommunikation på Zealand i Slagelse.

Efter HHX tog Albert to sabbatår – først et halvt år i Spanien og derefter ti måneder i Japan. Opholdene gav ham mod på mere og har været med til at præge hans interesse i en mere international retning. Det har styrket lysten til at arbejde på tværs af grænser og kulturer.

Da han for nogle måneder siden sad og skulle træffe sit uddannelsesvalg, og var lidt i tvivl, huskede han et oplæg fra Zealand til en karrieredag på gymnasiet.
“Jeg var faktisk meget i tvivl, men jeg kom i tanke om Zealand fra den dag på gym. Jeg havde fået et virkelig godt indtryk, så jeg gik ind på hjemmesiden og tog karrieretesten – og den pegede på Engelsk og Digital Markedskommunikation. Jeg læste om uddannelsen, og det lød præcis som noget for mig. Og ja, nu skal jeg starte her efter sommer,” siger Albert.

Albert havde især interesse for engelsk og de merkantile fag på HHX – og derfor gav det hurtigt mening, at det netop skulle være kombinationen af sprog og markedsføring, han ville satse på.

 

En spirende interesse fra en praktikuge

Albert kan spore interessen for faget helt tilbage til 9. klasse, hvor han var i praktik hos et pladeselskab.
“Jeg fik lov til at være lidt med på noget markedsføring af en koncert, og det var nok der, det hele begyndte. Det med planlægning, idéudvikling og det kreative i det – det fangede mig,” siger han.

Siden dengang har han været optaget af sociale medier, kampagner og det, han selv kalder “alt det der influencer-halløj”.
“Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med markedsføring – gerne internationalt. Måske med udenlandske brands. Men jeg er ikke helt 100 procent sikker endnu, hvad det præcist skal ende med. Det tænker jeg helt sikkert, at jeg finder ud af undervejs, når jeg kommer i gang med de forskellige fag.”

Albert kender ikke nogen, der skal starte på uddannelsen sammen med ham – men det bekymrer ham ikke.
“Jeg er ret åben og synes, det er fedt at møde nye mennesker. Jeg er sikker på, at jeg nok skal lære nogen at kende – på uddannelsen eller på campus. Der skal nok være nogle nice mennesker.”

 

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål