Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Markedsføringsøkonom godt fra start

For første gang kan man fra september læse til markedsføringsøkonom på Zealands afdeling i Slagelse.

18% flere har allerede fået tilbudt en studieplads med studiestart til september på Zealands afdeling på Bredahlsgade 1A. Allerede nu er der udsigt til, at den nye uddannelse – markedsføringsøkonom – på Zealands afdeling i Slagelse bliver et populært valg i studiebyen. Akademichef Vibeke Toft Müller er glad for udviklingen:

”Vi er så glade for, at vi kan imødekomme de unge mennesker, der ønsker at studere lokalt. Også nu med uddannelsen til markedsføringsøkonom. Det er en uddannelse, der har manglet på disse kanter. Samtidig kan vi servicere det lokale erhvervsliv med studerende med de rigtige kvalifikationer, når de er færdiguddannede på to år,” siger Vibeke Toft Müller, og fortsætter: ”Vi regner med at få godt hold til studiestart i september.”

”Uddannelsen til markedsføringsøkonom er jo ikke ny på Zealand, da den også kan læses i Roskilde og Nykøbing Falster. Vi glæder os over, at vi i Slagelse blandt andet kan tilbyde en særlig toning baseret på vores forsknings- og udviklings arbejde inden for kunstig intelligens,” siger akademichef Vibeke Toft Müller.

Tværfagligt samarbejde
Det første hold markedsføringsøkonomer kommer til at blive del af et studiemiljø, hvor der også er produktionsteknologer, jordbrugsteknologer, laboranter og vvs-installatører, samt multimediedesignere og serviceøkonomer.

”Det bliver interessant at følge med i det tværfaglige samspil, der helt naturligt sker, når studerende fra forskellige uddannelser bringes tæt sammen både fagligt, innovativt og socialt. For eksempel bliver det helt oplagt, at markedsføringsøkonomer og multimediedesignere samarbejder med at udvikle til sociale medier,” siger akademichef Vibeke Toft Müller, og fortsætter: ”Jeg glæder mig i det hele taget til at byde alle velkommen.”

Bliv en del af studielivet
I Slagelse er det fortsat muligt at starte på et studie til sommer. Læs mere på zealand.dk, hvor listen over ledige pladser opdateres løbende.

Kom til åbent hus
Tirsdag den 4. august fra klokken 16:00-18:00 holder Zealand åbent hus for alle, der har lyst til at høre mere om uddannelserne og mulighederne med dem.

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål