Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Fremtidens innovatører i stor fremgang

På Zealand har uddannelsen Innovation og Entrepreneurship set en rekordhøj stigning på ansøgere.

Patrick Rasmussen er ved at tage sin professionsbachelor på uddannelsen. Han vil bruge uddannelsen til at skabe liv i Næstved.

”Jeg vil vise hvor meget værdi og uudnyttet potentiale der ligger når en by arbejder sammen om at støtte lokalt, skabe fede oplevelser og skabe et fællesskab der inspirere andre byer,” fortæller han. ”Med fokus på netværk, modighed og værdier er alt muligt.”

Rekordhøj fremgang
Professionsbacheloruddannelsen Innovation og Entrepreneurship har en rekordhøj fremgang på 131% i forhold til sidste år.

Rektor Ulla Skaarup glæder sig over fremgangen. ”Innovation og iværksætteri er vigtigt for erhvervs-udviklingen i Region Sjælland,” udtaler Ulla Skaarup. ”Derfor er det en vigtig del af Zealands mission at kunne tilbyde studerende og virksomheder undervisning, ny viden og nye metoder inden for tema-et. Og derfor er det så fint at vi nærmest fordobler antal studerende på bachelorstudiet i Næstved.”

En fremgang til nytte for erhvervslivet
Regionens virksomheder efterspørger i stigende grad medarbejdere, der har forretningsforståelse, men også kan tænke kreativt.

På uddannelsen lærer studerende at udvikle virksomheder ved at tænke i innovative baner. Et vigtigt aspekt af uddannelsen er at optimere processer og bryde gamle vaner, der måske har sat sig lidt for godt fast.

”Jeg synes, at denne uddannelse giver mig mulighed for at være kreativ og tænke ud af boksen,” siger Patrick Rasmussen. ”Det fede ved uddannelsen er, at du bliver forberedt til at klare selv de største udfordringer ved at tænke positivt, bruge de folk og værdier, du har omkring dig — samt at se værdien i det, du laver.”

Uddannelsen udruster desuden de studerende til selv at etablere og drive deres egen virksomhed. Med viden inden for ledelse, virksomhedsdrift og udvikling er de studerende klar til at blive fremti-dens iværksættere, der kan skabe vækst i det danske erhvervsliv.

”Det lover godt for nye innovative projekter og det har vi brug for – alle sammen!” siger Ulla Skaarup.

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål