Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

For censorer

Censor ved Zealand (fuldtidsuddannelser)

Som censor på Zealand skal du være bekendt med følgende:

Anvendte censorkorps:
Censorsekretariatet.

Eksamen

Eksamensinformation vil du som regel kunne finde i eksamensbekendtgørelsen: BEK nr. 863 af 14/06/2022 : https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/863

Information om din opgave som censor og krav til dig i forbindelse med eksamen fremgår af kapitel 6.

Fortrolighed vedrørende afsluttende opgaver

Såfremt du skal være censor på et afsluttende eksamensprojekt/bachelorprojekt er det vigtigt, at du er opmærksom på, om opgaven er fortrolig.

Er opgaven fortrolig, så forventer vi, at du som censor behandler den herefter, hvilket betyder, at opgaven ikke må omtales, videregives eller på anden måde deles med andre end vejlederen på opgaven.

Censorindberetning

Som censor skal du evaluere på forløbet af eksamenen til Censorsekretariatet (www.censorsekretariatet.dk).  Det skal du gøres senest en uge efter endt eksamen.

Censorrapport

Censor har til opgave, efter eksamen er afviklet, at foretage en censorrapport jf. Eksamensbekendtgørelsen § 25 punkt 3. Censor logger sig ind på: Censorsekretariatets hjemmeside og udfylder beretning herfor.

Karakter

Du skal afgive karakterer i Wiseflow for alle eksaminer. Vi opfordrer til, at du medbringer egen pc/tablet til mundtlige eksaminer, så du kan afgive karakter med det samme.

Du finder din guide til Wiseflow ved at klikke her (PDF).

Klager fra studerende

Modtager Zealand en klage vedr. eksamen fra en studerende, er det studieadministrationen, der i samarbejde med eksaminator, står for sagsbehandlingen. Eksaminator og censor har 14 dage til at udarbejde og aflevere hver jeres udtalelse til studielederen.

Den studerende har derefter 1 uges partshøring. Klagen afgøres af Zealands afgørelsesnævn, og herefter sendes afgørelsen til både den studerende, eksaminator og dig. Korrespondancen vedr. klagen arkiveres på Zealand til efterfølgende aflevering til Rigsarkivet.

Anke over klageafgørelse

Den studerende har 2 uger til at anke afgørelsen fra den har modtaget afgørelsen. Zealand nedsætter et ankenævn.

Ankenævnets afgørelse meddeles til studielederen senest 2 måneder efter vintereksamen og 3 måneder ved sommereksamen, at anken er indgivet. Ankenævnet træffer sin afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for klageafgørelsen. Afgørelsen sendes herefter hurtigst muligt til den studerende og bedømmerne.

Afgørelsen af anken arkiveres på Zealand til senere aflevering til Rigsarkivet.

Honorar

Censorvederlag

Du kan læse om censorvederlag i følgende cirkulære; Cirkulære om censorvederlag (CIR nr. 12407 af 17/01/2001)

Censorer på Zealand får løn efter sats B. Timesatsen for censur er: Pr. 1. april 2023 kr. 396,13

Honorering for forberedelse forud for eksamen samt evt. behandling af eksamensklage efter eksamen er inkluderet i censorvederlaget og honoreres ikke særskilt eller herudover (jf. CIR nr 12407 af 17/01/2001 ”Normer for tidsforbrug”).

Løn og afregning

Når du skal afregne sker det via vores blanketsystem SDBF.

  1. Log på via: https://sdbf.dk/
  2. Vælg Zealand – Sjællands Erhvervsakademi
  3. Login med NemID
  4. Vælg “+ Ny blanket”
  5. Find “Censur, tilsyn og bedømmelse”
    Vælg blanketten ”Censorafregning Erhvervsakademierne – 2.0 – Zealand”
  6. Udfyld og send til rettighedsgruppen “Fuldtidsuddannelse”

Vi kan ikke modtage en faktura på din aflønning, da der tale om aflønning inden for vores kerneområde. Zealand skal derfor udbetale censorhonorar som løn.

Din censorafregning skal være udfyldt og indsendt senest en måned efter eksamens afholdelse.

Befordring og forplejning

Overnatning

Overnatning skal altid aftales med studieadministrationen (din kontaktperson i forbindelse med eksamenen).

Du får dækket udgifter til overnatning inkl. morgenmad på hoteller, som er omfatter af statsaftalen.

Du finder oversigten over hoteller i dette dokument.

Eksterne censorer kan bestille overnatning med faktura til Zealand ved at referere til SKI-aftalen 16.06 samt EAN nr.: 5798000560581.

OBS! Du skal ligeledes oplyse formål og ansvarsnummer ved din bestilling, disse oplysninger får du af studieadministrationen (fuldtid@zealand.dk).

Fakturaen kan KUN indeholde overnatning og morgenmad.

Zealand betaler IKKE overnatninger for censorer med hjemmeadresse på Sjælland. 

Rejseomkostninger

Du kan få dækket udgifter til transport mellem hjem/arbejdssted og Zealand. Transport efter ankomst til Zealand dækkes af time-dagpenge, hvis eksamen strækker sig over flere dage.

Du skal være opmærksom på, at Zealand dækker den billigste rejse.  

Forplejning

Er du som censor på rejse af mere end et døgns varighed får du udbetalt time-dagpenge til dækning af forplejning, lokal transport, telefon m.v. Du får ikke refunderet forplejning efter regning. Du kan derfor ikke bestille forplejning på hoteller eller andre steder i Zealands navn.

Du får ikke udbetalt time-dagpenge ved rejser under 24 timers varighed.

Parkering og offentlig transport

Ved kørsel i egen bil udbetales pr. km efter lav takst 1,96 kr. pr. km i overensstemmelse med Tjenesterejseaftalen fra 2000. Ved brug af offentlige transportmidler refunderes billigste offentlige transportmiddel.

Du får ikke betaling for rejsetid.

Husk dokumentation til din afregning i SDBF.

Link til regler og bekendtgørelser

Du kan finde relevante bekendtgørelser ved at klikke på følgende link: Bekendtgørelser og regler

Du finder ligeledes Zealands studieordninger her – https://www.zealand.dk/fuldtidsuddannelser/

I det WISEflow, du bliver koblet på i forbindelse med den eksamen, du er censor på, vil du som regel modtage eksamensreglement samt relevant studieordning.

Vejledning i digital eksamen

Læs vores vejledning i digital eksamen for censorer.

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål