Netværk om fødevaresikkerhed for storkøkkener
Niveau
Introduktion
Formålet med netværket er at ruste de kvalitetsansvarlige i storkøkkener til udfordringen i at tilpasse og opdatere deres virksomhed til den nyeste lovgivning og krav indenfor hygiejne og egenkontrol.
Du får viden om
Nyeste lovgivning og krav indenfor hygiejne og egenkontrol
Kompetencer og udbytte
Deltagerne opdateres med den sidste nye lovgivning samt relevant viden indenfor hygiejne og egenkontrol, samt implementering af denne. Deltagerne kan udveksle erfaringer om arbejdet med fødevaresikkerhed i storkøkkener.
Netværket skal fremme god hygiejnepraksis, viden om hygiejne og lovgivning, samt holde deltagerne opdateret om uddannelses- og udviklingsmuligheder inden for området.
Praktisk information
Medlemskabet koster 6.000,- pr. år (ekskl. moms). Med i prisen, er to årlige netværksmøder (fortrinsvis i marts og september) for en person. Hvis der er andre personer fra køkkenet, som ønsker at deltage, er dette også muligt. Her faktureres et engangsbeløb pr. ekstra deltager for forplejning og eventuelt materiale, 600,- (ekskl. moms).
Inkluderet i det årlige beløb er ligeledes nyhedsbreve, som vi sender vi ud til netværket ca. fire gange om året og løbende, hvis der er noget særligt, som for eksempel tilbagetrækninger og kontrolkampagner.