Statistik, grundlæggende
Du får styrket viden om grundlæggende statistik.
Niveau
Introduktion
Med faget Statistik, grundlæggende vil du få opfrisket din statistiske viden. Du vil få styr på de mest grundlæggende statistiske begreber som er relevante for dit daglige laboratoriearbejde. Faget henvender sig primært til laboranter og teknikere, der har brug for en genopfriskning af statistik. Det er en forudsætning at du er bekendt med Excel. Du skal også medbringe en bærbar PC med Excel installeret.
Du får viden om
Du vil få en kort gennemgang af deskriptiv statistik: data, intervaller, hyppighed og frekvens, kumuleret hyppighed og frekvens og diagrammer. Du bliver sat ind i fordelinger: Normal, poisson og binomial. Du lærer om grundlæggende statistiske begreber; middelværdi: x og μ, standartafvigelse: s og σ, Varians; s2 og den relative standartafvigelse s/x. Du får et indblik i usikkerhed: Præcision (repeterbarhed og reproducerbarhed), absolut usikkerhed, relativ usikkerhed, variationskoefficienten (Coefficient of Variation), CV og CV %. Der vil være gennemgang af kontrolkort samt konfidensintervaller, ØTG og NTG (øvre og nedre tolerance grænse).
Hvis du har statistiske begreber fra dit daglige arbejde, som du gerne vil have svar på, kan du sende en mail i god tid.
Kompetencer og udbytte
Du får styrket din grundlæggende viden om statistisk, så du har en solid ballast til professionelt at arbejde systematisk og opstille usikkerhedsbudget for målinger, der indgår i laboratorieforsøg.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Hvorfor er en efteruddannelse god for dig?
Med en efteruddannelse får du muligheden for at styrke dine kompetencer og karrieremuligheder. Du kan læse mere om økonomi, tilskudsmuligheder, skræddersyede forløb og tilbud til virksomheder. Få mere viden og læs mere her.