Sjællands Erhvervsakademi

Samfundsøkonomi

Du lærer om økonomiske modeller på samfundsplan, og du lærer om økonomi på mikroplan, dvs. i den enkelte virksomhed eller husholdning.

ECTS
10 point
Niveau
Akademi
Del af uddannelsen

Introduktion

Faget Samfundsøkonomi giver dig viden om centrale økonomiske sammenhænge i samfundet, samt om sammenhæng mellem mikro og makro. Du udstyres med en række værktøjer til analyse, f.eks. cost-benefit og optimeringsberegninger, og du bliver i stand til selvstændigt at rådgive kunder ud fra en forståelse af såvel samfundets som kundernes økonomi.

Du får viden om

Du udvikler en grundlæggende forståelse for centrale samfundsøkonomiske emner og demografiske grundbegreber så du kan analysere befolkningsudviklingens betydning for samfundsøkonomien 

På uddannelsen arbejder du bl.a. med teorier og faktorer bag husholdningernes efterspørgselsbeslutninger og bag virksomhedernes udbudsbeslutninger, pris- og indkomstelasticiteters definition og betydning, markedseffektivitet på et frit marked, og klassiske og nyere handelsmetoder.

Kompetencer og udbytte

Du får teori og redskaber til at analysere økonomiske problemstillinger. Du vil blive i stand til at bedømme og diskutere forskellige former for økonomisk politik i de forskellige økonomiske modeller og perspektivere brugen af deres styrker og svagheder. Du får en indsigt i, hvordan din viden skal bruges, så du kan tage hensyn til de paradigmer og konsekvenser som vil kunne frembringes.