Positiv psykologi og trivsel
Styrk din ledelsesmæssige handlekraft ved at forstå, hvad der får dine medarbejdere til at trives og præstere.
Introduktion
På faget Positiv psykologi og trivsel styrker du din ledelse og bliver klogere på hvordan du skaber handlekraft og engagement hos medarbejderne i din organisation. Du lærer hvordan motivation og præstation på arbejdspladsen hænger sammen, og hvordan du kan udvikle og styrke dine medarbejderes kompetencer.
Kompetencer
- Forandringsledelse
- Ledelse
- Ledelsespraksis
- Medarbejderledelse
- Organisationspsykologi
- Personaleledelse
- Psykologi
- Psykologiske mekanismer
- Teamledelse
- Trivsel
Du får viden om
Du lærer om trivsel i organisationen og hvordan man flytter fokus via positiv psykologi. Du lærer samtidig hvordan man skaber flow på arbejdspladsen samt handlekraft og trivsel. Du får viden om autentisk ledelse, og lærer hvordan du styrker og udvikler din egen ledelsestilgang og ledelsespraksis. Du lærer at sætte fokus på medarbejdernes styrker og udvikle deres kompetencer ved bl.a. at genere optimisme og selvtillid. Du får også viden om positiv kommunikation og styrkebaseret ledelse, og lærer at give feedback og håndtere gode såvel som svære samtaler.
Kompetencer og udbytte
Du får metoder og teori til at kunne vurdere praksisnære problemstillinger inden for positiv psykologi og trivsel. Du lærer også at formidle hvordan positiv psykologi kan anvendes og bidrage til trivsel og udvikling i organisationen. Du identificerer og fokuserer på dine egne og medarbejderes styrker og skaber positive relationer i organisationen. På den måde skaber du også resultater på den menneskelige, men også økonomiske bundlinje.
Vigtigt at vide
Der er mange ting at være opmærksom på, når du tilmelder sig en uddannelse eller et fag. Derfor har vi herunder samlet de vigtigste informationer, du skal bruge, inden du tilmelder dig.
Efter din tilmelding til uddannelsen, vil du blive bedt om at uploade eksamensbeviser og dokumentation for din erhvervserfaring, hvis nødvendigt.
Er du i tvivl om, hvorvidt din uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring er adgangsgivende til uddannelsen, så kan du få lavet en realkompetencevurdering. Det er en individuel vurdering, hvor du har mulighed for at få anerkendt de kompetencer, den viden og de færdigheder, som du har erhvervet dig gennem dit arbejdsliv, frivillige aktiviteter, kurser m.m., men som du ikke har et formelt bevis på. Du kan læse mere her.
Når du tilmelder dig faget, vil der stå hvor meget du kan forvente i litteraturudgifter.
Når du har tilmeldt dig vil du inden studiestart få tilsendt litteraturliste enten via vores intranet Moodle eller på mail.
Pris
Prisen dækker kun deltagergebyr.
Ved betaling gennem jobcenteret pålægges taxametertilskud oven i deltagergebyret.
Betaling
Du skal være opmærksom på, at betaling for deltagelse sker før undervisningsstart.
Tilskud
Der findes forskellige former for tilskud og fonde, du kan søge. Du søger om tilskud efter, at du har tilmeldt dig uddannelsen. Du kan læse mere om dine muligheder for tilskud her.
Deltidsuddannelse på Zealand er tilrettelagt, så du kan balancere dit job og familieliv i studieperioden. Men undervejs i dit studie vil du selvfølgelig skulle organisere/planlægge din tid efter behov undervejs. Det er meget individuelt, hvad man har behov for at lægge i et uddannelsesforløb, og der er også forskel på uddannelser og fag – men en tommelfingerregel er, Som udgangspunkt kommer du til at bruge det samme antal timer på forberedelse og opgaver hjemmefra, som du modtager undervisningstimer. Så er du for eksempel til undervisning på dit hold 3 timer om ugen, vil du skulle afsætte omtrent det samme på forberedelse og opgaver hjemmefra. I nogle kortere perioder vil du opleve, at du studerer og læser mere intenst, for eksempel i forbindelse med opgaveskrivning, eksamen eller i gruppearbejde. Er du i tvivl om omfang og tidsforbrug, så kan du altid kontakte de medarbejdere, der er tilknyttet din uddannelse eller det fag, du ønsker at tage.
Har du brug for at få opfrisket at læse akademiske tekster, skrive et projekt, en synopsis eller tage notater? Så har vi kurser, der er skræddersyet til at hjælpe dig godt i gang, inden du starter på din Diplom i Ledelse.
Du kan læse mere om kurserne
Hvorfor er en efteruddannelse god for dig?
Med en efteruddannelse får du muligheden for at styrke dine kompetencer og karrieremuligheder. Du kan læse mere om økonomi, tilskudsmuligheder, skræddersyede forløb og tilbud til virksomheder. Få mere viden og læs mere her.