Sjællands Erhvervsakademi

Pædagogik og kommunikation

Du lærer at kommunikere professionelt og effektivt, samt klare pædagogiske og kommunikative udfordringer.

ECTS
10 point
Niveau
Akademi
Del af uddannelsen

Introduktion

På faget Pædagogik og kommunikation beskæftiger du dig med voksenlæring og erfaringspædagogik for eksempel i forhold til planlægning og evaluering af læringsprocesser. Du bliver fortrolig med innovative læringsprocesser og kan indgå i kommunikative overvejelser i et professionelt samarbejde.

Du får viden om

Du får teori og metoder til at arbejde professionelt med pædagogik og kommunikation i forhold til det social- og sundhedsfaglige felt. Du får viden om voksenlæring og erfaringspædagogik. Du bliver i stand til at lave didaktiske overvejelser i relation til pædagogisk praksis i det social- og sundhedsfaglige felt, eksempelvis i forhold til borgergrupper med særlige forudsætninger, pårørende, elever eller samarbejdspartnere.

Kompetencer og udbytte

Du får en grundlæggende forståelse for teorien bag og brugen af pædagogiske og kommunikative teorier og metoder koblet til det social- og sundhedspraktiske område. Du får kompetencer til at indgå i pædagogiske og kommunikative overvejelser, samt håndtere, indgå, udvikle, planlægge, udføre og evaluere praksisnære lærings- og udviklingsorienterede processer.