Obligatorisk fag 2: Det moderne Danmark – historie, samfund, kunst og kultur
Det moderne danske samfunds udvikling
Introduktion
Opnå indgående viden om det moderne danske samfunds opblomstring fra 1800-tallet til i dag.
I det første semester dykker vi ned i viden og forståelse af det danske samfunds historiske udvikling (socialt, politisk og økonomisk). Rejsen fortsætter med hvor vi slap i det første obligatoriske fag, og vi ser på demokratiets fremkomst, velfærdsstaten, familiens økonomiske udvikling og fremdagens Danmark. Undervisningen vil veksle mellem studieture og klasserum. Du arbejder med at kunne formidle udviklingen i hovedtræk og relatere din formidling til gæster fra dit valgte arbejdssprog. Gennem forelæsninger og en række studieture får du opbygget baggrundsviden og -forståelse samt lærer kulturinstitutioner at kende indefra.
Du får viden om
På faget tilegner du dig tværfaglig viden og forståelse for det danske samfunds historiske udvikling – politisk, økonomisk, kulturelt og socialt fra starten af 1800-tallet til dagens Danmark. Det foregår fortsat gennem en række forelæsninger, studieture, øvelser samt workshops, hvor du bidrager med selvstændige opgaver. Du arbejder med at forstå, fortolke og formidle i det nutidige perspektiv ud fra det oplevelsesrum, som gæsten konkret oplever. I genstandsfortællingerne træner du i stigende grad selvstændigt at kunne udvælge og formidle det moderne samfund, kunst og kultur i interaktion med specifikke målgrupper.
Kompetencer og udbytte
Når du har gennemført dette modul, kan du fortolke en genstand/begivenhed i forskellige i tværfaglige kontekster – tidsmæssigt (historisk) og rumligt samt kunne bygge narrativer fra det specifikke til det generelle. Og du vil selvstændigt kunne udvælge og formidle det moderne Danmark, dansk kunst og kultur i interaktion med specifikke målgrupper og derved udvikle egen praksis.
Kontakt Efteruddannelse
Hvis du har brug for hjælp, så kontakt Efteruddannelse via vores hovednummer 5076 2670., telefontid alle hverdage kl. 9.00-12.30 eller skriv til os via mail: efteruddannelse@zealand.dk.
Hvorfor er en efteruddannelse god for dig?
Med en efteruddannelse får du muligheden for at styrke dine kompetencer og karrieremuligheder. Du kan læse mere om økonomi, tilskudsmuligheder, skræddersyede forløb og tilbud til virksomheder. Få mere viden og læs mere her.