Sjællands Erhvervsakademi

Lederens forretningsforståelse

Du får økonomisk indsigt du kan benytte i dine ledelsesbeslutninger

ECTS
10 point
Niveau
Akademi

Introduktion

På faget Lederens forretningsforståelse lærer du at læse et årsregnskab og forstå sammenhængen mellem resultatopgørelse, balance og likviditet. Du lærer om likviditet, driftskapital, omsætningshastigheder samt KPI’er og nøgletal, og at bruge din økonomiske indsigt som grundlag for ledelsesbeslutninger.

Du får viden om

På faget Lederens forretningsforståelse får du viden, kompetencer og værktøjer til at udfylde lederens behov for økonomisk information, sådan at du kan træffe gode ledelsesmæssige beslutninger. Du lærer om resultatopgørelse, balance og likviditet, og får indsigt i nøgletal og anvendelse af disse. Samtidig lærer du at udarbejde likviditetsanalyser, lave likviditetsstyring og udføre planlægning, hvilket gør dig i stand til at foretage egne investerings- og finansieringsanalyser. Forretningsforståelse bliver et uundværligt redskab i din ledelsespraksis, da du kan byde ind og hjælpe med at beslutte, hvilke løsninger der skal i spil til gavn for organisationen. Du skaber værdi med din indsigt.  Du kender værdikæden, og er i stand til at byde ind og hjælpe med at beslutte, hvilke løsninger der skal i spil for at løse udfordringer for organisationen.

Kompetencer og udbytte

På faget Lederens forretningsforståelse lærer du at forstå de økonomiske begreber og sammenhængen mellem dem. Du kan anvende og kombinere forskellige former for styringsværktøjer og rapportering samt opstille og vælge blandt beslutningsmuligheder. Du har indsigten til at tolke og træffe beslutninger på baggrund af virksomhedens økonomiske data og nøgletal, samt vurdere konkrete investerings- og finansieringsforslag til gavn for organisationen.