Ledelse af social kapital
Her arbejder du med ledelse og udvikling af stærke relationer og social kapital i organisationen med henblik på at styrke det sociale miljø samt kvalitet og opgaveløsning.
Introduktion
På faget Ledelse af social kapital har du fokus på organisationens sociale kapital og det psykosociale miljø. Her lærer du hvordan man bl.a. planlægger, gennemfører og evaluerer målrettede indsatser i arbejdet med social kapital. Du lærer at arbejde systematisk og involverende på et organisatorisk og ledelsesmæssigt niveau, og skaber tillid og trivsel blandt medarbejderne.
Kompetencer
- Ledelse
- Ledelsespraksis
- Mangfoldighedsledelse
- Medarbejderudvikling
- Motivation
- Organisation
- Organisationspsykologi
- Praksisledelse
- Sparring
- Teamledelse
Du får viden om
Du får teori og metoder til at forstå, udvikle og anvende den sociale kapital på arbejdspladsen. Den sociale kapital vedrører det gode samarbejde, samt oplevelsen af tillid og retfærdighed og derfor lærer du at lede på en måde som understøtter den. Du lærer bl.a. om processer som mestring og motivation med henblik på at skabe øget motivation, arbejdsglæde og trivsel blandt medarbejderne. Du lærer også at planlægge, gennemføre og evaluere indsatser og aktiviteter i arbejdet med social kapital. Du får viden om betydningen af relationsarbejde, og får metoder til at italesætte de problemstillinger, der kan være i et samarbejde. Du involverer og inddrager f.eks. medarbejderne i organisationens vision, mission og mål for på den måde at skabe mening hos den enkelte.
Kompetencer og udbytte
Du udvikler dine ledelseskompetencer og kommunikative værktøjer og skaber en stærk organisationskultur med høj social kapital. Du får kompetencer til at planlægge, iværksætte og evaluere aktiviteter, der styrker det psykosociale arbejdsmiljø i organisationen. Du lærer at arbejde involverende og systematisk med social kapital og er i stand til at analysere de problemstillinger, der kan opstå.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Vigtigt at vide
Der er mange ting at være opmærksom på, når du tilmelder sig en uddannelse eller et fag. Derfor har vi herunder samlet de vigtigste informationer, du skal bruge, inden du tilmelder dig.
Efter din tilmelding til uddannelsen, vil du blive bedt om at uploade eksamensbeviser og dokumentation for din erhvervserfaring, hvis nødvendigt.
Er du i tvivl om, hvorvidt din uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring er adgangsgivende til uddannelsen, så kan du få lavet en realkompetencevurdering. Det er en individuel vurdering, hvor du har mulighed for at få anerkendt de kompetencer, den viden og de færdigheder, som du har erhvervet dig gennem dit arbejdsliv, frivillige aktiviteter, kurser m.m., men som du ikke har et formelt bevis på. Du kan læse mere her.
Når du tilmelder dig faget, vil der stå hvor meget du kan forvente i litteraturudgifter.
Når du har tilmeldt dig vil du inden studiestart få tilsendt litteraturliste enten via vores intranet Moodle eller på mail.
Pris
Prisen dækker kun deltagergebyr.
Ved betaling gennem jobcenteret pålægges taxametertilskud oven i deltagergebyret.
Betaling
Du skal være opmærksom på, at betaling for deltagelse sker før undervisningsstart.
Tilskud
Der findes forskellige former for tilskud og fonde, du kan søge. Du søger om tilskud efter, at du har tilmeldt dig uddannelsen. Du kan læse mere om dine muligheder for tilskud her.
Deltidsuddannelse på Zealand er tilrettelagt, så du kan balancere dit job og familieliv i studieperioden. Men undervejs i dit studie vil du selvfølgelig skulle organisere/planlægge din tid efter behov undervejs. Det er meget individuelt, hvad man har behov for at lægge i et uddannelsesforløb, og der er også forskel på uddannelser og fag – men en tommelfingerregel er, Som udgangspunkt kommer du til at bruge det samme antal timer på forberedelse og opgaver hjemmefra, som du modtager undervisningstimer. Så er du for eksempel til undervisning på dit hold 3 timer om ugen, vil du skulle afsætte omtrent det samme på forberedelse og opgaver hjemmefra. I nogle kortere perioder vil du opleve, at du studerer og læser mere intenst, for eksempel i forbindelse med opgaveskrivning, eksamen eller i gruppearbejde. Er du i tvivl om omfang og tidsforbrug, så kan du altid kontakte de medarbejdere, der er tilknyttet din uddannelse eller det fag, du ønsker at tage.
Har du brug for at få opfrisket at læse akademiske tekster, skrive et projekt, en synopsis eller tage notater? Så har vi kurser, der er skræddersyet til at hjælpe dig godt i gang, inden du starter på din Diplom i Ledelse.
Du kan læse mere om kurserne
Hvorfor er en efteruddannelse god for dig?
Med en efteruddannelse får du muligheden for at styrke dine kompetencer og karrieremuligheder. Du kan læse mere om økonomi, tilskudsmuligheder, skræddersyede forløb og tilbud til virksomheder. Få mere viden og læs mere her.