Sjællands Erhvervsakademi

Indledende kursus i Kemi

Du bliver fortrolig med relevante kemiske emner.

Niveau
Akademi

Introduktion

Med faget Indledende kursus i kemi får du grundlæggende viden om mange relevante kemiske emner, hvilket giver dig et solidt grundlag til at påbegynde din akademiuddannelse.

Du får viden om

Du vil bl.a. blive sat ind i det kemiske tegnsprog, kemiske reaktioner, grundstoffernes periodiske system, med hovedvægt lagt på grundstofferne i de 3 første perioder. Du lærer om formelmasse, molarmasse, stofmængde og koncentration, om kemiske mængdeberegninger, polaritet herunder opløsningsmidlet vand. Du bliver også bekendt med ioner, syrer, baser og salte herunder Buffersystemer og pH samt organisk kemi, hvilket bl.a. vil indbefatte Carbonhydrider, funktionelle grupper, caroxylsyrer og aminosyrer. Du lærer også om grundlæggende sikkerhedsovervejelser, specielt mærkning og H og P-sætninger.

Kompetencer og udbytte

Du får den teoretiske ballast du har brug for, for at kunne starte på relevante fag fra akademiuddannelsen i laboratorie- og bioteknologi.