Sjællands Erhvervsakademi

Gasteknisk teori

Her lærer du at udføre arbejde på gas- og varmetekniske anlæg med tilhørende automatik.

ECTS
5 point
Niveau
Akademi
Del af uddannelsen

Introduktion

På faget Gasteknisk teori lærer du om installationer hos den almindelige forbruger og om mindre F-gasinstallationer. Du får værktøjer til at projektere, dimensionere og etablere almindelige gastekniske anlæg med tilhørende automatik, og rådgiver samt træffer beslutninger vedrørende almindelige gastekniske anlæg i overensstemmelse med gældende love og regler.

Du får viden om

Du får styr på de gastekniske anlæg og lærer om installationer hos den almindelige forbruger indeholdende mindre og mellemstore gastekniske anlæg og mindre F-gasinstallationer. Du lærer også om vurdering af gas- og varmetekniske installationsformer, og hvordan man vælger relevante og tidssvarende løsninger. Du får viden om opbygning og installation af større kedelcentraler og andre gasforbrugende apparater. Du lærer samtidig om dimensionering og etablering af gastekniske anlæg med tilhørende automatik, samt om gassens egenskaber og forbrænding. Du får også viden om myndighedsbestemmelser og reglementer og certifikater for gastekniske anlæg.

Kompetencer og udbytte

Du bliver i stand til at håndtere projektering og tilrettelæggelse af arbejde på mindre og større gastekniske installationer med tilhørende automatik. Du rådgiver og træffer beslutninger vedrørende gastekniske anlæg i overensstemmelse med de gældende love og regler på området. Du vurderer samtidig installationsformer og vælger relevante og tidssvarende løsninger, samt formidler om din viden til brugere, bygherrer, rådgivere m.v.. Du bliver også i stand til at deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde inden for projektering og dimensionering af gasinstallationer.